Arkiv for februar 2010

Skræk for brugerinvolvering

1. februar 2010 i Kampagne | Ingen kommentarer »

Jeg har mødt mange argumenter imod brugerinvolvering og brugerfokuseret konceptudvikling. Alt fra ”jeg har arbejdet med det her emne i mange år, jeg ved udemærket, hvad målgruppen vil have” til ”det er farligt at arbejde med prototyper, for så er det individer, der kommer til at styre strategien – og folk er jo meget forskellige”. Usikkerheden over for, om brugerfokuseret koncepter kan føre til noget professionelt, kan måske forklares. Brugerstyret indhold på sociale medier er i sin natur ikke professionel formidling men det er min påstand, at man med en elegant balance mellem professionelt styret formidling og brugerproduceret indhold kan opnå noget ganske unikt, fx som Politikens DoxWise.

Georg Metz kommenterede til en høring om DR’s nedskæringer det seerinvolverede indhold som DR’s nye ledelse stilede imod, bl.a. med sin såkaldte NABC konceptudvikling: ”Hvad bliver det næste, at Kunstmuseerne udskifter kunsten på væggene med kroge på tomme vægge, hvor de besøgende selv kan medbringe deres hjemmelavede kunst og hænge det op og stå og betragte det?, spurgte Georg Metz forsamlingen.”

I virkeligheden et ganske godt billede på den retning brugerinvolvering tager og nogle af reaktionerne på det. Jeg forstår udmærket, hvorfor Georg Metz og andre i denne generation måtte synes, at det var en skandaløs udvikling fuldstændig uden respekt for den danske kulturarv og ‘elitens’ viden om, hvad pøblen bør vide om kunst – og ja – journalisters viden om, hvad offentligheden bør vide om hvad der sker i verden. Personligt har jeg svært ved at tage mig sammen til at se en hel kunstudstilling – og tanken om en udstilling af besøgendes egen kunst og muligheden for selv at kunne involvere sig i skabelsen af noget kunsterisk og måske en gang for alle kunne forstå og mærke på egen krop, hvad kunst handler om ville kunne få selv mig til at gå på museum.

For programudvikling på DR, kampagnekoncepter, websites og medieproduktioner i det hele taget handler det jo ikke om at slippe kontrollen fuldstændig og overlade alt til brugerne. Bare fordi man involverer seerne på DR, målgruppen til en kampagne, brugerne til et website eller vennerne af en Facebook gruppe, så slipper man ikke kontrollen. Man går bare i dialog og lader sig inspirere til at formidle den viden, man som journalist, kunstner eller ekspert sidder inde med i et format og i en kontekst, som interesserer dem man vil have fat på og rammer ind i et behov. Det er det, brugerinvolvering handler om, og det er ikke spor skræmmende, bare menneskelig interesse for de mennesker, vi vil i kontakt med.

Video i undervisningen

Jeg underviser flere kunder i at producere video selv – og det er virkelig en spændende udfordring, for det åbner mine øjne for, hvor mange steder video kan bruges som genialt formidlings værktøj. Min største udfordring består i at finde det rette udstyr både på kamera/tilbehør siden og på redigeringssiden, så oplevelsen af at producere video selv bliver en så let, sjov og åbenbarende oplevelse som muligt. Jeg anbefaler at bruge Adobe Premiere Elements, det er både billigt at anskaffe sig, meget brugervenligt at kaste sig over, og så kan det en masse sjove ekstra features, som bare gør det let og sjovt at komme i gang. Se fx her hvordan video kan bruges i undervisningen:

Det er ikke fordi jeg vil reklamere for Adobe Premiere Elements. Der findes sikkert mange andre glimrende redigeringsprogrammer (jeg selv bruger Final Cut til Mac). Eksemplet her er for at vise, hvordan video kan bruges som formidling i undervisningen. Det er både sjovt, nærværende og en lærende proces for eleverne at producere et lille klip om et emne (som her i eksemplet søgræs), fx som et supplement til at skrive en stil. Eleverne skal dels ud og tale med en ‘ekspert’, de skal tage optagelser af søgræsset og vise hvad det bliver brugt til imens de fortæller om det i klippet. Den meget enkle formidlingsform i et klip kræver et stort kendskab til stoffet, for man kan ikke kopiere side 53 i biologibogen, når man skal producere et klip.

Barrieren for mange virksomheder, skoler og institutioner er forestillingen om, at det nok er både dyrt og tidskrævende at inddrage videoproduktion som en almen formidlingsform. Men det er hverken eller. De fleste mobiltelefoner og kompakte digitalkameraer er udstyret med et videokamera og både pc’er og mac leveres som regel med videoredigeringsprogrammer som standard. Vil man investere lidt mere i en god billed og lydkvalitet, så kan man komme langt med fx et Canon FS200 SD + ekstern mikrofon til ca. 2500 kroner. Et licens til Adobe Premiere Elements koster 700 kroner. Og der skal ikke mange timers undervisning til for at komme i gang. Tiden bliver brugt, fordi det bare er sjovt at producere video, og når man først er kommet i gang, kan man ikke få nok…