Arkiv for august 2010

Læg YouTube klip på hjemmesiden eller bloggen

Hvis du har en YouTube kanal med dine klip eller du bare har set et godt klip på YouTube, som du gerne vil have ind på din hjemmeside eller din blog, er det ganske enkelt klaret.

Gå til www.youtube.com
Hvis du kender titlen på videoen eller brugernavnet på den, som har oploadet klippet, så indtast det i søgefeltet
Klik på den video, du vil lægge på dit site eller blog
Under playeren skal du klikke på knappen “Indlejring”
Kopier koden ved at højre klikke og vælg kopier

Åben din hjemmeside eller blog i et nyt vindue
Log ind og få indholdet vist i HTML (Både i WordPress og Blogger kan man vælge at se indholdsfeltet som “Visuel/Skriv” eller “HTML/Rediger HTML” ved at klikke på fanebladene i øverste til højre hjørne af indholdsfeltet. I de fleste andre CMS findes der en synlig knap et sted, der hedder HTML).
I indholdet vist i HTML, sæt curseren der hvor videoen skal ligge, fx efter en titel og en kort beskrivende tekst af videoen (hvad handler den om eller hvorfor synes du, at jeg skal se den?).
Højreklik og Sæt ind.
Gem og voila! Videoen ligger der!

Kampagnevideo – hjemme hos mig

Video er et stærkt medie til at give tilskuerne indblik i en hverdag, et sted eller et øjeblik, de ikke selv har kunne være til stede. Når vi producerer video til kampagner, så formålet først og fremmest at sætte menneskelig ansigter, følelser og holdninger på et budskab, som målgruppen vil kunne relatere sig til. For kampagnen “Grønsager i familien” – måske bedre kendt som “6 om dagen” producerede vi seks videoklip. Klippene blev lagt på kampagnesitet Grønsager i familien.

Det er en række patientforeninger og interessentgrupper, der står bag kampagnen, men den bliver implementeret af Kræftens Bekæmpelse. Forud for kampagnen havde Kræftens Bekæmpelse fået foretaget nogle målgruppe undersøgelser og fundet frem til, at deres primære målgruppe var kvinder med børn i alderen 4-14 år. Undersøgelserne viste nemlig, at det i lang udstrækning er mødrene i børnefamilierne, der bestemmer hvad der skal serveres til måltiderne, også selvom det ikke altid er mor, der står for madlavningen. Derfor skulle videoklippene udelukkende rettes mod mødre. Undersøgelserne viste også, mange mødre var motiverede for at få indført mere grønt i familien men de manglede inspiration til hvordan grøntsagerne kunne forenes med deres kræsne børn.

Videoklippene varer hver især på og giver inspiration til at servere grøntsager i en hektisk hverdag, som alle forældre kender til. Vi sigtede efter hjemmevideo stilen – dog under hård vinkling, da hvert enkelte klip havde et klart budskab at formidle.

Lær dine børn at spise grønsager

Isabel var ekstremt kræsen som lille. Derfor begyndte Karin Haugesen at servere to grønsagsretter til aftensmaden og insistere på, at hun skulle smage på det hele, men måtte vælge en ting fra. I dag spiser Isabel stort set alt. (Varighed: 1:51)

Skær grønt til hele dagen

Lisbet Aastrup er enlig mor til to teenagedrenge. Hun starter dagen med at skære grøntsager og stille dem køleskabet. Når drengene kommer hjem fra skole tager de en boks med op foran computeren. (Varighed: 1:56)

Grøntsagsfadet

Om eftermiddagen er mange børn sultne, når de kommer hjem. Hos Joy bliver der serveret grønsager – pænt anrettet på et fad. Det tager den værste sult og toppen af ulvetimen. (Varighed: 1:31)

Involvering af barnet

Stine serverer altid to slags grønsager, som Asta godt kan lide og prøver indimellem en knap så populær grønsag på en ny måde. Stine opmuntrer Asta til at smage på maden ved at tale med hende om hvordan maden smager, og Asta skal smage, og selvom hun ikke kunne lide det sidst hun smagte det. Kan hun stadig ikke lide maden, behøver hun ikke spise den. (Varighed: 1:17)

Æggeuret

Det er ikke altid let at få store drenge til at interessere sig for madlavning. Men når Regitze stiller æggeuret og der skal skrælles, snittes og skæres på tid, så er de med på den værste. På ti minutter kan de hurtigt få fyldt plastik bokse op med grønsager til flere dages aftensmad og snack grønt. (Varighed: 1:12)

Spis grønt til alle måltider

Christian Hovmann, som er kok, giver inspiration til at få sat grøntsager på menuen til alle børnefamiliens måltider. (Varighed: 2:21)

Klippene er blevet brugt som udgangspunkt til en blog, hvor en mor afprøver det grøntsagstip, som videoen fortæller om og blogger i 3 uger om, hvordan det går at afprøve det hjemme.

Kampagnen foregik på bloggen. Her kunne Facebook også være en oplagt mulighed for at nå et endnu bredere publikum med både videoklip og postindlæg. Man kunne med fordel udvidde brugerinvolveringen til også at invitere til målgruppens bidrag med tips og inspiration til hvordan de spiser grønt hjemme – og invitere til bidrag i både billeder og egenproduceret video. Når man vælger at bruge Facebook skal man dog samtidig være indstillet på, at der gives afkald på kontrollen af ekspertrådene. Der kan komme bidrag som andre lader sig inspirere af, men som ikke svarer til de officielle anbefalinger. Det kræver en moderator af Facebook, som løbende kan kommentere på de input der kommer og samtidig holde dialogen i live, hvis man skal kunne opretholde det faglige niveau. Det er omkostningsfuldt, selvom Facebook som udgangspunkt er gratis og det var bl.a. nogle af de overvejelser, der afholdte 6 om dagen fra at bruge Facebook som platform for kampagnen.

Video på Facebook

Når din video ligger på YouTube (eller et andet socialt videomedie som fx Vimeo) er det let at lægge det på Facebook også. Det skal ikke indlejres men linkes til. Det gør du på følgende måde;

Find din video på YouTube. Du skal kun bruge et link til videoen, så du behøver ikke være logget ind på din kanal. Derfor kan du også let lægge andre videoklip på din Facebook side, gruppe eller “synes godt om” side på Facebook.

Klik på knappen “Del” under video playeren. Du kan enten klikke direkte på Facebook ikonet og følge anvisningerne. Du kan også kopiere linket (højreklik og vælg kopier), gå ind på den facebook profil, gruppe eller synes godt om side som du vil vise klippet på og sæt koden ind i boksen “hvad har du på hjertet” på din væg. Facebook søger selv efter ikonet på YouTube og henviser med linket. Når du kan se videoikonet kan du slette linket i tekstboksen og i stedet skrive en beskrivende tekst som fx;

Dorte er hovedpersonen i Hjerteforeningens ny-lancerede kampagne Elsk Hjertet. Hør Dortes historie om, hvordan hun har kæmpet en kamp for at få den rette behandling – hun er kun 36 år gammel har to børn og har været døden nær. Mødet med Dorte og samarbejdet med Hjerteforeningen er sådan noget, der gør at jeg bare elsker det jeg laver ;o)

Du kan se eksemplet på Mathieu Medias synes godt om side på Facebook.