Der sker meget på det videojournalistiske område, og i takt med at flere VJ’s kommer til, opstår der nye trends, som udfordrer gamle dyder. En af den er blikretningen i interviewet.

Jeg er journalist, jeg har været praktikant på tv, og jeg underviser bl.a. fagjournalister i at lave video til web. Jeg falder altid tilbage på tv-journalistiske grundregler – også når jeg laver video på web. Årsagen hertil er mange, men min personlige er nok, at der efterhånden er mange, der producerer video til web. Lige fra total amatør til fotografisk top-professionelt – og man skal finde sin egen niche. Min niche er journalistisk vinklede historier, jeg kalder mig videojournalist, og så er det jo nærliggende at læne sig op ad de tv-journalistiske grundregler.

Den amerikanske VJ guru Michael Rosenblum udfordrer de traditionelle grundregler, primært fordi verden har ændret sig, nu hvor det traditionelle filmhold er skrumpet fra en kameramand (måske en lydmand) og journalist til en VJ i en og samme person. En af de grundregler han udfordrer er blikretningen på interviewpersonen.

Jeg lærte som grundregel nummer 1; interviewpersonen må aldrig se direkte ind i kameraet. Han eller hun skal stå i højre eller venstre side placeret i billedets gyldne snit og kikke mod det tomme felt i billedet. Her skal journalisten stå ved siden af kameraet og have øjenkontakt med interviewpersonen.
Se en demonstration af denne opstilling lavet af Anders Møller Nielsen, som bl.a. underviser på Journalisthøjskolen. http://www.vj-dk.dk/page42.html

Hvorfor er det lige sådan, spørger Michael Rosenblum? Sådan har man bare altid gjort, det var kutymen, da kameramandens styrede kameraet og journalisten skulle have et sted og ved siden af kameramanden uden at miste for meget af interviewpersonens nærvær. Placeringen af interviewpersonen i det gyldne snit har også den funktion, at krydsklipper man mellem flere kilder, som placeres i et fast interviewbillede, så placerer man kilderne i modsatte sider af billedet – så resultatet bliver en form for samtale mellem kilderne – og billedkompositionerne er så markant forskellige, at de markerer et skift til en ny kilde.

På Michael Rosenblums blog rosenblumtv.com har han skrevet blogindlægget Don’t Look At The Camera: who came up with that stupid idea? Han viser bl.a. følgende klip som et eksempel på, at øjenkontakt med linsen virker. Klippet er produceret med professionelt udstyr, hvor kameraet er monteret med en teleprompter. Det er sådan en skærm, som nyhedsoplæsere får deres tekst serveret, når de læser nyhederne op. Det gør at man som seer føler, at man har øjenkontakt med nyhedsværten. På teleprompteren ser Robert McNamara (kilden i klippet) journalisten, som interviewer ham og har øjenkontakt med ham. Vi føler som seere, at vi har øjenkontakten med kilden, og det giver et særligt nærvær.

Jeg må indrømme, at det er ret gribende at have øjenkontakt med en gamle Robert McNamara, som var USA’s forsvarsminister i 1961-1968, og tydeligt kan se følelserne strømme ind over ham og vandet pible frem i hans øjne. Spørgsmålet er bare, om mindre erfarne VJ’s er i stand til at bruge nærværet så intenst.

Adam Westbrook blogger om online video & entrepreneurial journalism, råder sine læsere til at følge Rosenblums forslag – og han har selv eksperimenteret med at få sine kilder til at kikke direkte i linsen. Hvordan synes du det virker?

Måske er jeg bare blevet gammeldags i en alder af 37, men jeg føler, at billedet mister sin balance især med den første interviewperson, der er placeret meget langt ude i højre side af billedet. Til gengæld synes jeg, at det vinder noget nærvær hvor kilden rykker tættere mod midten af billedet – især tredje kilde. Så summa summarum? Jeg fortsætter med mine journalistiske grundregler til kunder, der vil have video, som skal ligne tv. Men jeg vil begynde at eksperimentere der hvor jeg synes, det giver mening.

Nanna og Jeg har fx. produceret video de Kreative Dråber, og her ser Lene Bornemann og Ulla Tønner direkte ind i kameraet – fordi de henvender sig direkte til seeren. De er placeret midt i billedet – hvorimod interviewpersonen er placeret i siden af billedet – og vi fornemmer interviewpersonen i forgrunden. Denne har jeg produceret – de næste i rækken er Nannas værk.

Udfordringen synes jeg stadig er at få kilden (her Lene Bornemann) til at virke naturlig og overbevisende til et kamera. Vi løste det på den måde, at jeg placerede mig lige over kameraet så hun stadig skulle kikke på mig. Jeg kan stadig ikke forestille mig at resultatet kan blive godt, hvis kilde virkelig kikker ind i kameraet – selv garvede tv-værter skal trænes i at tale naturligt og afslappet til et kamera. Det falder altså bare os mennesker mere naturligt at tale til et menneske, så man må finde en vinkel, hvor både VJ og seer har øjenkontakten med den der interviewes.

Hvis jeg selv skal til at eksperimentere mere seriøst med det her, så vil jeg nok forsøge mig med en teleprompter løsning. Man kan leje sådan en eller købe et kit, hvor man bruger sin iPad til omkring 4000 kroner. Men det var nok værd at afprøve det først for at se, om det virker.

Det er godt et år siden, jeg skrev sidste indlæg her på bloggen. Den ene opgave har taget den anden og jeg har for en periode mistet overblikket over, i hvilken retning min virksomhed skulle bevæge sig. Jeg har søgt væk fra videoproduktion som min kerneydelse, fordi jeg gerne ville bredere ud – og være med i processen, der hvor rammerne omkring videoen skabes. Og jeg har været alt for langt ude i periferien – for nu at være vendt tilbage til kernen. Video: en god menneskelig historie fortalt på video.

I aften har jeg været på kursus med Abelone Glahn i at markedsføre sin bog på sociale medier. Jeg meldte mig til kurset, fordi jeg ville ud over stepperne med den bog jeg har liggende i skuffen: Patientkommunikation med video på web og sociale medier er min arbejdstitel. Jeg er godt halvvejs gennem bogen, og jeg havde brug for redskaber til at komme i kontakt med mine læsere og min målgruppe – at opdyrke en læsergruppe, som kan give mig feedback og inspiration til, hvordan jeg gør min bog knivskarp. Jeg havde brug for redskaber og ideer til at opdyrke min “stamme”, som Abelone kalder det. En stamme af læsere, der er interesseret i bogens indhold, som vil følge udviklingen af skriveprocessen, have indblik i kapitler og videocases, og som vil anbefale bogen i sit netværk, når den udkommer.

Men kurset gav tankerne en uventet drejning. Jeg troede, at jeg skulle ud og opdyrke stammen til den bog, jeg er i gang med at skrive. I stedet fik jeg en langt større lyst til at starte med den stamme, jeg allerede har adgang til. Dem der vil lære at lave video selv. Jeg underviser på UPDATE og snart hos Aros Kurser, så hvorfor ikke gå planken ud med det arbejde, jeg i forevejen lægger i at holde mig opdateret, tilrettelægge mine kurser og udarbejde mit kursusmateriale?

Indimellem må man spørge sig selv, hvorfor gør jeg her? Man bliver skarpere på hvad man laver og hvorfor man gør som man gør, når man skal formidle sit stof videre til andre. Og så vil jeg gerne lave en bog, som ikke bare skal læses og lære fra sig – men hvor bogen bliver en oplevelse i sig selv, fordi video, lyd, billeder, interaktion med andre læsere, polls, kommentarer, mv bliver udnyttet til fulde i formatet som e-bog. Jeg vil gerne prøver grænser med e-bogen som undervisningsmedie og selvfølgelig med video som kernesupplement til teksten. Det skal blive spændende, om det lykkes!

Jeg har netop været til møde med en god samarbejdspartner, Børge Kristensen, som er specialist i usability. Og han viste mig den model, jeg har gået og ledt efter. Forskellen på en kommunikationsstrategi, når man arbejder med traditionelle medier, og når man arbejder med web: i den traditionelle kommunikationsmodel starter man med afsenderen og slutter hos målgruppen, på web starter man med målgruppen og slutter hos afsenderen!

De “tunge målgrupper”

Jeg er i gang med at skrive en bog om at nå “tunge målgrupper” med web og har forsøgt at forklare op og end ad stolper hvordan og hvorfor man skal undersøge sin målgruppes behov og tegne sin webstrategi og sit “call to action” ud fra dette. Jeg synes, det er rigtig svært at forklare det enkelt – og så findes modellen allerede!

Jeg vil gerne finde et bedre ord, end “tung målgruppe”. Mange af mine kunder er inden for sundhedsbranchen, og der findes åbenbart en del puljer til forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme. Danskere med lavere uddannelse og indkomster er overrepræsenteret inden for de målgrupper jeg har arbejdet med. Mange af dem er godt nok fysisk tungere end gennemsnittet, men begrebet “tung målgruppe” dækker også målgrupperne for de EU Socialfonds projekter, jeg tidligere lavede kampagner for, bl.a. “matchgruppe 4 og 5″ af jobsøgende (eller arbejdsløse). Her taler man også om “tunge målgrupper”, og jeg formoder, at man indirekte hentyder, at de er lidt tungere eller langsommere opfattende. Som udgangspunkt synes jeg at begrebet er nedværdigende, og at se ned på sin målgruppe er nok den første barriere for god kommunikation.

Så jeg skal finde et bedre begreb – forslag modtages meget gerne!!

Web kommunikationen virker heller ikke, hvis man skal ringe og få svaret

For netop de grupper, som har svært ved at læse, og som står af på fagligt og elitært sprog, kan mange af mine kunder mærke, at de har svært ved at trænge igennem. Jeg tror ikke, at teksttunge hjemmesider egner sig til ret mange typer af målgrupper, men nogle kan måske bedre acceptere det og indordne sig under et site, selvom det ikke taler til dem. De mere ressourcestærke målgrupper måske også et større spillerum til fx at søge informationer via andre sites, kanaler eller gribe knoglen, så afsenderen oplever, at budskabet alligevel når en del af denne gruppe. Men sitet har stadig ikke leveret varen, hvis svaret ikke fandtes der!

Summa summarum – det er ikke brugerne, der er noget galt med, det er sitet.

Jeg sad så der over en kop café latte og fortalte om mine frustrationer. Jeg er mest kendt i mine kredse for at producere videoindhold til web, og jeg bliver først ringet op, når alle stregerne er sat. Hvordan forklarer jeg, at de svar deres målgruppe kommer med i videoklippene – dem skulle de har hørt allerede før de satte de første streger på papiret. Typisk griber man en hjemmesidelancering eller en web baseret kampagne an på følgende måde:

• Holder møder med beslutningstagerne internt
• Diskuterer, hvad vi skal fortælle og hvad vi står for (hvad vil vi signalere, og hvad er vores budskab?)
• Afdækker hvor der findes research materiale (svaret finder man ofte i det gamle site, brochurer og trykte materialer internt)
• Lader sig inspirere af konkurrenters hjemmesider
• Har indkøbslisten klar, når man bestiller en hjemmeside eller web kampagne
• Der mangler noget helt grundlæggende: målgruppen!! Det er godt men ikke nok at brugerteste, når sitet og alle tankerne er bygget op! Jeres målgruppes univers er langt større end jeres site og jeres budskab – passer I ind i det univers, som det er beskrevet nu?

På det tidligere stadie, før hjemmesiden er bestilt og før beslutningerne er truffet, og før de første streger er sat, taler vi ikke om brugere men om målgruppe. Vi er tilbage til det traditionelle kommunikationssprog, og måske er det derfor, det virker fristende at ty til traditionelle kommunikationsmodeller – hvor vi starter hos afsenderen, går gennem budskabet og ender hos målgruppen. Men modellen skal vendes om, når det er kommunikation på web.

Vi skal starte hos målgruppen og afdække dennes behov. I kampagnesammenhæng hjælper det at simplificere målgruppens intentioner til myte og fakta. Altså hvad afholder målgruppen fra at kende os, købe vores produkt, kontakte os, tilmelde sig… (hvilke myter skal vi have pillet ned) og hvordan skal vi servere fakta, så de dumper ned i et udækket behov hos målgruppen?

Suppler med sociale medier

Modellen forudsætter, at vi taler om en hjemmeside som den primære eller eneste kanal. Jeg er skolet i online kampagner, hvor formålet er at få et budskab ud gennem så mange relevante kanaler som muligt. Det motiv kan også bruges med omvendt fortegn: hvilke kanaler inden for målgruppens univers, kan kanalisere målgruppen over på websitet eller få målgruppen helt i mål?

Her er sociale medier som Facebook, LinkedIn, kendte blogs, avismediernes online medier (forum, trykte og web-tv) gode muligheder for at få budskabet bredt ud. I forhold til artikler i trykte medier er sitet kun et enkelt klik væk. Det er ikke nok at være til stede på fx Facebook – man skal levere relevant og nyttigt indhold, som målgruppen har et behov for. Hvis I kan overbevise målgruppen om, at I kan tilfredse det behov ved næste handling, så har I første skridt på jeres “call to action”.

Kommunikation på web skal have et klart mål

“Call to action” kaldes handling i modellen og det modellen betegner som bekræftelse er det jeg kalder formålet. Hvad er formålet med det her site eller denne kampagne? Her må man gerne sætte sig nogle konkrete mål: vi skal have 1000 tilmeldte til konferencen, vi skal have 5000 faste abonnenter næste år, eller vi skal have 2 million mere i omsætning. Målet tvinger jer til at tænke målgruppens handlinger helt til ende og løbende evaluere, om de tiltag, I har sat i gang virker. For det er det geniale ved web som medie – man kan mærke effekten fra dag til dag og justere fra dag til dag. Men om det lykkes at rykke noget – det afhænger især af om I rammer et behov hos målgruppen. Og svaret finder I kun, hvis I spørger målgruppen!

Står du væver lidt mellem at bruge YouTube til dine klip på dit site eller at få dig din egen flashplayer? Du behøver ikke vælge, for YouTube kan faktisk begge dele. Playerfunktionen er bare ikke så tilgængelig længer, men den findes, hvis du virkelig gerne vil have den ind på dit site, den hedder YouTube Custom Player og kan findes her:

http://www.youtube.com/custom_player

Du bestemmer selv farve og form, sådan kunne den fx se ud:

En eller flere playere til at sortere og gruppere dine klip på dit site

Først skal du logge ind på din YouTube kanal og oprette en liste over de klip, som du vil vise i din player. Du kan fx vælge at lave flere forskellige playere, hvis du har mange klip, eller klip rettet mod forskellige målgrupper. Jeg har fx en player liggende med videotips på min videoskole og en anden player, hvor jeg har samlet mine videoklip til kampagner. Hver player skal have sin egen liste.

Opret en liste på YouTube

• Login ind på din YouTube kanal
• Gå ind under “Mine Videoer” via den lille trekant ved siden af dit youtube brugernavn øverst til højre på skærmen
• Til venstre for dine videoer, klik på knappen + Ny under Afspillingslister.
• Kald din liste en titel, som du kan huske, fx har jeg kaldt mine Videoskolen eller Kampagnevideoer.
• Du kan tilføje en beskrivelse og tags, hvis du gerne vil have, at andre skal kunne finde dem på YouTube. En afspillingsliste kan fx også bruges til at samle en masse gode klip du finder om tips til at bruge YouTube. Måske vil du gerne dele de gode tips med andre og få dem til at besøge din kanal, fordi du er så god til at finde at de bedste tipsvideoer. I denne sammenhæng, hvor formålet er at lægge en player på dit site, så er beskrivelse og tags ikke så aktuel.

Lav YouTube Custom Player

• Sørg for at du er logget ind på din youtube konto
• Gå til http://www.youtube.com/custom_player
• Kald din player et navn du kan huske, fx hedder mine Videoskolen og Kampagnevideoer
• Inkluder evt. en kort beskrivelse af din player
• Vælg en farvekombination, som passer godt til dit site eller din blog
• Marker om du vil generere en kode til en enkelt video med en farvet ramme eller en player, som den jeg omtaler her.
• Marker den liste, som du definerede på YouTube, der skulle vises i playeren og klik på “Vælg”
• Klik på “Generer kode”.
• Nederst på siden kommer en kode frem i boksen. Marker koden, højreklik og vælg “Kopier”.
• Hvis du får brug for at tilføje flere film til din player, så skal du først ind og tilføje videoerne til din liste og generere en ny kode. Du kan redigere dine playere her: www.youtube.com/my_players

Læg din YouTube player på dit site

• Du har lige kopieret koden, som generede på www.youtube.com/custom_player, gå nu til dit site eller blog og log ind.
• Lav en overskrift og en kort beskrivelse.
• Få indholdet vist i HTLM – måske har dit system et knap, hvor der står HTML, måske et faneblad.
• Stil curseren efter det sidste punktum af din indledende tekst, tryk enter en gang eller to, så du lige får et mellemrum, højreklip og vælg “Sæt ind”.
• Gem og se resultatet.
• Hvis playeren er for stor til dit site, så kan du justere på størrelsen ved at gå tilbage til din html visning. Størrelsen er markeret to steder i koden:<object width=“746″ height=”413″><param name=”movie” value=”http://www.youtube.com/cp/vjVQa1PpcFPgS7RIPpC34FR4GtWRk8Iy5UM2dCwvFXU=”></param><embed src=”http://www.youtube.com/cp/vjVQa1PpcFPgS7RIPpC34FR4GtWRk8Iy5UM2dCwvFXU=” type=”application/x-shockwave-flash” width=“746″ height=”413″></embed></object>
  Nu skal du have lommeregnere frem, for dimensionerne skal være de samme, så du ikke trækker i billedet. Formindst fx. billedet 25% og tast 746 x 0,75 og derefter 413 x 0,75. Ret dimensionerne i koden til: width=”560″ height=”400″ – begge steder. Gem og se resultatet. Det kræver lidt tålmodighed, hvis playeren skal passe helt perfekt.

Her er en video, hvor du kan se det hele vist på skærmen:

Held og lykke!

Hjerteforeningen lancerede for nylig deres årlige kampagne Elsk Hjertet. Du kender den måske fra klippene med bl.a. Lisbeth Dahl, som bærer overskæg og teksten, hvis du får en hjertekarsygdom, så ønske du var en mand.

Hjerteforeningen har oplevet at mange havde svært ved at forstå budskabet i kampagnen, så i år forsøgte de at lade en personlig beretning bære kampagnens budskab. Det blev historien om Dortes seje hjerte.

Klippet blev vist på Berlingskes web-tv og optagelserne historien om Dorte blev også bragt af TV2 på Fyn. Desuden er historien om Dorte blevet sendt rundt på mail med en personlig anmodning om at støtte forskning i kvinders hjerter.

Her er en samling af de videoblogindlæg jeg har lavet.

Har du lige fået et Kodak flipcam eller overvejer du kraftigt at anskaffe dig et, så jeg lavet et par manualer til hvordan du hurtigt kommer i gang. Her er lidt om de enkelte funktioner og indstillinger kameraet har. Der findes selvfølgelig et hav af gode digitale videokameraer. Jeg fortæller her om Kodak zi8 fordi det er det kamera, jeg bruger i mine video workshops.

Jeg har skrevet lidt om hvornår et Kodak zi8 er smart at have ift. andre kameraer i indlægget optag med et Kodak flipcam

Optagelsesformater og stillbilleder med et Kodak flipcam

Det lille Kodak zi8 kan optage i HD kvalitet – det kan stortset alle videokameraer man køber i dag. Men det er altså ikke nødvendigvis en fordel. Mange computere kan ikke følge med den høje opløsning, så hvis du vil gemme dine videofiler på din computer og måske endda klippe dem lidt til, så vælg hellere et standardformat. Det indstiller du så snart du tænder dit flipcam, se hvordan!

Skarpe næroptagelser med Kodak flipcam

Der findes faktisk kun to prædefinerede indstillinger på et Kodak flipcam. Det er makro funktionen, som du sikkert bruger mest – hvor du kan zoome og optage alt fra landskaber til interviews og mikro funktionen, hvor du kan gå helt tæt på detaljer og få et ultraskarpt billede. Se hvordan og hvornår du skifter mellem mikro og makro instillingen.

Indstillinger af lyden og lyset

Du behøver ikke indstille et Kodak flipcam for at lave optagelser, men måske kommer du i situationer, hvor lyden ikke er helt optimal eller lyset lige er lidt for mørkt. Så skal du indenom værktøjsknappen, se her hvad der gemmer sig bag knappen med svensknøglen.

Jeg får ikke provision for at anbefale Kodaks lille handy flipcam model zi8, men jeg er blevet så begejstret for det, at jeg selv har købt mig et. Det er på størrelse med en mobiltelefon, ekstremt brugervenligt, og man får rigtig meget kvalitet for pengene.

Det er ofte de tekniske barrierer, der afholder mange fra at komme i gang med at videoproducere. Mange kameraer indholder alle de her manuelle funktioner, hvor du kan indstille blænde, stille skarpt og justere lyden på stedet. Men hvor stor er sandsynligheden for, at du nogensinde kommer til at bruge de manuelle funktioner?

Sådan bruger du et flipcam: tænd, optag og se resultatet!

Er du for kræsen til et flipcam?
Skal du ud og investere i et kamera, så er det ikke sikkert, at Kodak zi8 er det rigtige for dig. Det kommer helt an på, hvad du skal bruge kameraet til. Jeg har stadig mit Sony HVR A1E, som jeg bruger, når jeg skal lave professionelle videooptagelser dvs. optagelser, som jeg tager mig betalt for, som måske skal bruges til indsalg til tv- eller web-tv medier, eller hvor der skal kræses lidt for billedet og historien. Man kan komme langt med et flipcam, men størrelsen på kameraet gør det let at ryste på hånden. De få manuelle indstillinger og den forholdsvis lille linse kræver, at du optager under gode lysforhold for at billedet bliver rigtig godt. Jeg optog fx en konference i Dansk Design Center forleden eftermiddag, og først på dagen kunne jeg storset ikke se forskel på total billederne (dvs. oversigtsbillederne hvor vil skulle se det store hele og have generel baggrundsstøj) – de var lyse, skarpe og med et stativ og en ekstern mikrofon med ledning på det lille flipcam var resultatet virkelig godt. Jeg stod langt væk fra scenen med mit Sony kamera og havde placeret en trådløs knappehulsmikrofon på oplægsholderne. De detaljer og den skarphed jeg fik med mit professionelle kamera og den gode lyd kunne ikke sammenlignes med flipcams. Men som tiden skred frem og dagslyse forsvandt, kunne stemningsoptagelserne heller ikke følge med længere.

Gode optagelser med et Kodak zi8 kræver altså, at du er tæt på den lyd du skal optage, at du bruger et stativ, og at du har masser af dagslys eller et godt oplyst rum.

Hvilket kamera skal du vælge?
Jeg synes at du skal tænke på din historie først og fremmest. Der er en utrolig styrke i at kunne hive at videokamera op ad lommen det øjeblik hvor du tænker, det her skal mine kunder eller bloglæsere da se. Det toptunede kamera med tilhørende stativ, mikroports, høretelefoner, lampe og ekstra mikrofon er ikke lige det, man hiver op ad lommen eller tager med i tasken. Her går impulsiviteten fløjten og så er det videoproduktion på helt andre præmisser. Så først skal du gøre op med dig selv – hvad er du vil med din videoproduktion? Skal billedet, lyden og lyset være helt i top og er du villig til at lægge pengene og tiden i at lære at bruge udstyret optimalt? Eller skal du bare i gang med at producere nu til dine præsentationer, din hjemmeside eller din blog? Så er Kodaks flipcam en god løsning.

Jeg bruger Kodak zi8 i mine videoworkshops, det har som det eneste flipcam en micjack – dvs. en mikrofon udgang så du kan koble en ekstern mikrofon til. Lyden er ofte et problem i alle kameraer – uanset kvalitet. Det gør en verden til at forskel at koble selv en billig ekstern mikrofon til som du eller din interviewperson taler direkte ind i.

Jeg har lavet et par manualer til at komme godt i gang med Kodak zi8 – både for dig der har været på kursus eller fået video coaching, eller til dig, som overvejer, hvilket kamera, du skal købe.

Vil du redigere videre selv?

På Update kurset redigerer vi på Adobe Premiere Elements 7. Hvis du vil købe den nyeste version af programmet selv, så hedder den nu Adobe Premiere Elements 9 og koster 617 kroner at downloade. Programmet kan se lidt anderledes ud end det vi arbejdede med. Du kan også købe en Adobe Premiere Elements 7 for lidt mindre, hvis du foretrækker at arbejder videre med det samme program.

Der findes også gratis redigeringsprogrammer, på PC følger Windows Movie Maker med Windows, men her skal du være opmærksom på, at programmet ikke vil arbejde med MOV filer, som er de filer Kodak zi8 importerer fra kameraet. Det er ikke sikkert, at der er problemer med det kamera, du bruger, men prøv dig frem. På Mac følger iMovie gratis med, det kan arbejde med alle filer. Begge gratis programmer har sine begrænsninger ift. at arbejde i flere spor.

Den letteste måde at lynredigere sine klip er med Quicktime Pro. Det kommer gratis med Mac og kan downloades for 230 kroner til PC. Det kan klippe billeder af klip ud og sætte klip sammen – lægge lyd over (som fx speak eller musik) men det kan ikke lægge dækbilleder på.

Når du laver videooptagelser med små videokameraer, så er lyset, lyden og ro på billedet noget af det vigtigste at huske.

Lyden og ro på billedet

Det mest optimale udstyr til videoproduktion til web er et lille digitalt kamera, et stativ og en ekstern mikrofon. Har du ikke stativ, så hold kameraet i ro ved at støtte albuen mod en mur eller sid på hug og støt albuen mod dit knæ. Brug begge hænder og prøv at holde kameraet så stille som muligt. Har du ikke ekstern mikrofon, så gå så tæt på interviewpersonen som muligt og træk jer væk fra baggrundsstøj.

Indstil kameraet

Sørg for at kameraet er indstillet til at optage i Standard Definition (SD) eller  720p. Video til web bør aldrig optages i HD eller i højere end 25fps, da de ikke kan vises i så høj opløsning på computeren og mange computere har svært ved trække så tunge filer.

Check at lyden er god til det interview eller det sted du skal optage. Skal der skrues lidt op eller ned?

Er du indenfor kan du indstille kameraet til en halvmørk location. Både lyd og lys instilles i værktøjsmenuen, på Kodak zi8 er det knappen længst ude til venstre.

Interview optagelser

Det er en god ide at finde en særlig plads til interviewet, hvor du kan holde kameraet i ro og baggrunden er rolig men sætter scenen for historien. Lysforholdene skal også være gode. Er du indenfor, så opsøg dagslyset fra vinduerne – stil interviewpersonen med siden til vinduet eller stil dig selv med siden eller ryggen til vinduet så dagslyset falder ind på ansigtet af interviewpersonen, så man kan se begge øjne.

Placer interviewpersonen, så der er lidt luft i den ene side af billedet. Der hvor der er luft, skal du stille dig, så personen kikker i din retning, når han/hun taler. På den måde virker det som om, at personen kikker seerne i øjnene frem for ud af billedet.

Dækbillede optagelser

Tag din dækbilled-checkliste frem og afsondre terrænet for processer du kan optage. Lyden er ikke så væsentlig her men undgå at filme mod solen. Undgå zoom og panorering. Vælg en position og hold kameraet stille i mindst 6 sekunder. Skift position ved fx at rykke tættere på eller zoome ind på en detalje, som du igen holder stille i mindst 6 sekunder.

På et Kodak zi8 findes en makro/mikro knap på toppen af kameraet. Ved detaljer – vælg mikro indstillingen (billedet af en blomst), det giver et skarpere billede, når du går tæt på (bemærk at kameraet ikke kan zoome i denne indstilling). Ved optagelser med større afstand til objektet og interviewbilleder, vælg makro indstillingen (billedet af bjerge).

Bed gerne personen du filmer om at gentage processen to eller tre gange og flyt din position så du filmer oppefra, nedefra, tæt på, langt fra, men forgrund (fx en gren i forgrunden eller en profil af en person i forgrunden).

Er der noget interviewpersonen har fortalt i interviewet, som du let kan vise i dækbilleder?

Tag dig god tid til dækbillederne, det er dem, der gør klippet spændende og professionelt at se på.

Læs mere om at lave dækbilleder, der følger processer under planlæg din video.