Før du drager ud i verden og laver optagelser, så planlæg din video så meget som muligt. Planlægningen omfatter bl.a. for-interview og/eller research, nogle noter om, hvordan du forestiller dig klippet vil se ud og en liste over de optagelser, du skal have med hjem.

Vinklen på din historie

Hvem vil du interviewe, og hvad skal vedkommende fortælle? Ring gerne i forvejen og aftal, hvornår du skal møde op og tal samtidig interviewet igennem. Det er her du får en klar fornemmelse for, hvor der ligger en interessant historie, hvad du skal spørge mere ind til i interviewet, når du står  på gaden med dit kamera. Med en god fornemmelse for vinklen på din historie, kan du bedre visualisere og planlægge hvilke dækbilleder, du skal have med hjem.

Stikord til interviewet

Når du ved, hvad din interviewperson kan fortælle, kan du planlægge interviewet mere i dybden. Prøv ikke at skrive spørgsmål ned, men de svar som du gerne vil høre. Det er ikke så vigtigt, hvordan du spørger, men det er vigtigt i den endelige redigering, hvordan interviewpersonen svarer. Lyder svaret fx “ja” så skal du have spørgsmålet med i den endelige redigering, for ellers forstår man ikke sammenhængen. Et spørgsmål kan fx godt lyde; “kan du prøve at fortælle, om dengang det hele startede?” Det lægger naturligt op til at vedkommende selv skal formulere en start på sin fortælling.

Hiver du fat i en tilfældig interview person på gaden, så kan du planlægge din vinkling lidt på stedet. Du kan sætte dig ned og snakke interviewet kort igennem før du tænder for kameraet. Du forbereder personen ved at sige, at “det du fortalte med dine lange arbejdsdage, det vil jeg gerne høre mere om i videooptagelserne”.

Dækbilleder

Dækbilleder bruges i den endelige redigeringsfase til:
1. At danne et visuelt indtryk for seerne helt fra starten; hvor er vi henne og hvad handler denne video om.
2. At vise det interviewpersonen fortæller – ved at understøtte det i levende billeder
3. At skabe stemning og fremdrift i historien ved at vise små procesorienterede billedfortællinger fra det sted, du optager din video.

Lav en checkliste for dækbilleder og sørg for at få følgende med hjem:

• Sæt scenen, fx er vi på en kirkegård, vis gravsten, er vi på et badeværelse kunne startbilledet være skiltet af et herretoilet eller en finger der trykker på skyl-ud knappen, eller er vi i en kiosk kunne startbilledet være kioskejeren der trykker på kasseapparatet og klirrer med mønterne. Kombinationen af lyd og billede hjælper seerne til at danne sig et indre stemningsbillede allerede før den fortalte historie er begyndt.
• Find 3-5 små processer, som du kan vise på video. En proces har en start, en handling og en slutning. En proces kan fx være, mand der vasker hænder, tænder vandhanen, tager sæbe i sæbebeholderen, gnider sæben ind i hænderne, skyller hænderne, slukker for vandhanen, tager en papirserviet i servietholderen, smider servietten i skraldespanden. Hvor hvert trin i processen er der muligheder for forskellige skud. Fx kunne du lave nærbilleder af hånd drejer på hanen, hånd trykker sæbe ud, hænder skummes, hænder skylles, hånd tager papirserviet osv. I disse nævnte handlingspunkter er der mulighed for flere vinkler af skud. Vandhanen oppefra (fra håndvaskerens synsvinkel), sæbebeholderen nedefra, affaldskurven nedefra. Der vil selvfølgelig være grænser for hvor mange gange man kan bede folk om at gentage den samme proces, men to til tre gange kan man sagtens bede om. En proces kan også være mand fejer blade op (og laver helt naturligt den samme proces flere gange), kioskejer sætter varer på hylderne (henter kasser i baglokalet, åbner kassen, rydder en hylde og sætter flere varer af samme vare på hylden. En slutning på processen kan være mand i badeværelset smider papir i kurven, det kunne være den lukkede dør efter han er gået ud af badeværelset.
• Er der noget i interviewet, som er nemt at billeddække? Fortæller kioskejeren om at de tunge kasser er de værste, så bed ham løfte en tung kasse.

Læs mere om optagelser

Du har måske hørt før at video er godt at have på hjemmesiden, for så ryger du højere op på google. Så let er det ikke, der er lidt mere, der skal til. Hvis du har din video liggende på YouTube, så er det vigtigt at den titel du vælger til dit klip og den beskrivelse du tilføjer indholder nogle relevante søgeord, som dit videoklip skal findes på.

Google har lavet en video som er mest relevant hvis man opbevarer sine videoklip på egen server. Se den her.

Den 10. september nærmer sig med hastige skridt og jeg skal på IVÆRK messe. I den anledning har jeg trykt en lille lomme bog, som hedder Lav selv video. Den er på 10 sider og giver lige det første spark til at komme i gang på egen hånd. Jeg håber at den giver flere mod på  at gøre noget ved videoproduktionen.

Jeg har store planer med hæftet – det fortæller jeg lidt om her.

NB! Det her videoundervisning er en gammel drøm, som bare er gået i opfyldelse helt af sig selv. Jeg anede ikke, hvordan jeg skulle tage hul på det – hvordan skruer man lige et undervisningskoncept sammen og hvem gider købe det? Så det blev bare ikke til noget. Indtil jeg blev kontaktet af Studieskolen. De ville gerne have video undervisning for nogle af sprogunderviserne. Kort tid efter blev jeg blev bedt om at springe til i sidste øjeblik til en video workshop for UPDATE, den journalistiske efteruddannelse. Og siden er der bare kommet gang i den butik, helt uden jeg har gjort andet end bare levere. Er det ikke fantastisk – der må jo være et behov… Og jeg synes bare, at det er sjovt (psst faktisk sjovere end at producere selv). Så nu skal det systematiseres, ind på hjemmesiden og ud i verden. Jeg starter på IVÆRK messen 10. og 11. september 2010. Så må vi se, hvad der sker herefter.

Vender selvfølgelig tilbage og beretter lidt om, hvordan det er gået ;o)

Her finder du en samling over de praktiske “sådan gør du” indlæg, når du vil lave video selv.

Links til de indlæg der er skrevet i forbindelse med klippene:

Tips til gode optagelser med et lille videokamera

Optagelser med et Kodak flipcam

Hvis du vil lave et journalistisk videoklip med interview og dækbilleder

Sådan opretter du en YouTube kanal

Læg YouTube videoklip på hjemmesiden eller bloggen

Vis video på Facebook

Brug video i undervisningen

Jeg arbejder på flere. Smid endelig en kommentar om, hvad du synes jeg mangler!

Hvis du har en YouTube kanal med dine klip eller du bare har set et godt klip på YouTube, som du gerne vil have ind på din hjemmeside eller din blog, er det ganske enkelt klaret.

Gå til www.youtube.com
Hvis du kender titlen på videoen eller brugernavnet på den, som har oploadet klippet, så indtast det i søgefeltet
Klik på den video, du vil lægge på dit site eller blog
Under playeren skal du klikke på knappen “Indlejring”
Kopier koden ved at højre klikke og vælg kopier

Åben din hjemmeside eller blog i et nyt vindue
Log ind og få indholdet vist i HTML (Både i WordPress og Blogger kan man vælge at se indholdsfeltet som “Visuel/Skriv” eller “HTML/Rediger HTML” ved at klikke på fanebladene i øverste til højre hjørne af indholdsfeltet. I de fleste andre CMS findes der en synlig knap et sted, der hedder HTML).
I indholdet vist i HTML, sæt curseren der hvor videoen skal ligge, fx efter en titel og en kort beskrivende tekst af videoen (hvad handler den om eller hvorfor synes du, at jeg skal se den?).
Højreklik og Sæt ind.
Gem og voila! Videoen ligger der!

Video er et stærkt medie til at give tilskuerne indblik i en hverdag, et sted eller et øjeblik, de ikke selv har kunne være til stede. Når vi producerer video til kampagner, så formålet først og fremmest at sætte menneskelig ansigter, følelser og holdninger på et budskab, som målgruppen vil kunne relatere sig til. For kampagnen “Grønsager i familien” – måske bedre kendt som “6 om dagen” producerede vi seks videoklip. Klippene blev lagt på kampagnesitet Grønsager i familien.

Det er en række patientforeninger og interessentgrupper, der står bag kampagnen, men den bliver implementeret af Kræftens Bekæmpelse. Forud for kampagnen havde Kræftens Bekæmpelse fået foretaget nogle målgruppe undersøgelser og fundet frem til, at deres primære målgruppe var kvinder med børn i alderen 4-14 år. Undersøgelserne viste nemlig, at det i lang udstrækning er mødrene i børnefamilierne, der bestemmer hvad der skal serveres til måltiderne, også selvom det ikke altid er mor, der står for madlavningen. Derfor skulle videoklippene udelukkende rettes mod mødre. Undersøgelserne viste også, mange mødre var motiverede for at få indført mere grønt i familien men de manglede inspiration til hvordan grøntsagerne kunne forenes med deres kræsne børn.

Videoklippene varer hver især på og giver inspiration til at servere grøntsager i en hektisk hverdag, som alle forældre kender til. Vi sigtede efter hjemmevideo stilen – dog under hård vinkling, da hvert enkelte klip havde et klart budskab at formidle.

Lær dine børn at spise grønsager

Isabel var ekstremt kræsen som lille. Derfor begyndte Karin Haugesen at servere to grønsagsretter til aftensmaden og insistere på, at hun skulle smage på det hele, men måtte vælge en ting fra. I dag spiser Isabel stort set alt. (Varighed: 1:51)

Skær grønt til hele dagen

Grøntsagsfadet

Om eftermiddagen er mange børn sultne, når de kommer hjem. Hos Joy bliver der serveret grønsager – pænt anrettet på et fad. Det tager den værste sult og toppen af ulvetimen. (Varighed: 1:31)

Involvering af barnet

Stine serverer altid to slags grønsager, som Asta godt kan lide og prøver indimellem en knap så populær grønsag på en ny måde. Stine opmuntrer Asta til at smage på maden ved at tale med hende om hvordan maden smager, og Asta skal smage, og selvom hun ikke kunne lide det sidst hun smagte det. Kan hun stadig ikke lide maden, behøver hun ikke spise den. (Varighed: 1:17)

Æggeuret

Det er ikke altid let at få store drenge til at interessere sig for madlavning. Men når Regitze stiller æggeuret og der skal skrælles, snittes og skæres på tid, så er de med på den værste. På ti minutter kan de hurtigt få fyldt plastik bokse op med grønsager til flere dages aftensmad og snack grønt. (Varighed: 1:12)

Spis grønt til alle måltider

Christian Hovmann, som er kok, giver inspiration til at få sat grøntsager på menuen til alle børnefamiliens måltider. (Varighed: 2:21)

Klippene er blevet brugt som udgangspunkt til en blog, hvor en mor afprøver det grøntsagstip, som videoen fortæller om og blogger i 3 uger om, hvordan det går at afprøve det hjemme.

Kampagnen foregik på bloggen. Her kunne Facebook også være en oplagt mulighed for at nå et endnu bredere publikum med både videoklip og postindlæg. Man kunne med fordel udvidde brugerinvolveringen til også at invitere til målgruppens bidrag med tips og inspiration til hvordan de spiser grønt hjemme – og invitere til bidrag i både billeder og egenproduceret video. Når man vælger at bruge Facebook skal man dog samtidig være indstillet på, at der gives afkald på kontrollen af ekspertrådene. Der kan komme bidrag som andre lader sig inspirere af, men som ikke svarer til de officielle anbefalinger. Det kræver en moderator af Facebook, som løbende kan kommentere på de input der kommer og samtidig holde dialogen i live, hvis man skal kunne opretholde det faglige niveau. Det er omkostningsfuldt, selvom Facebook som udgangspunkt er gratis og det var bl.a. nogle af de overvejelser, der afholdte 6 om dagen fra at bruge Facebook som platform for kampagnen.

Når din video ligger på YouTube (eller et andet socialt videomedie som fx Vimeo) er det let at lægge det på Facebook også. Det skal ikke indlejres men linkes til. Det gør du på følgende måde;

Find din video på YouTube. Du skal kun bruge et link til videoen, så du behøver ikke være logget ind på din kanal. Derfor kan du også let lægge andre videoklip på din Facebook side, gruppe eller “synes godt om” side på Facebook.

Klik på knappen “Del” under video playeren. Du kan enten klikke direkte på Facebook ikonet og følge anvisningerne. Du kan også kopiere linket (højreklik og vælg kopier), gå ind på den facebook profil, gruppe eller synes godt om side som du vil vise klippet på og sæt koden ind i boksen “hvad har du på hjertet” på din væg. Facebook søger selv efter ikonet på YouTube og henviser med linket. Når du kan se videoikonet kan du slette linket i tekstboksen og i stedet skrive en beskrivende tekst som fx;

Dorte er hovedpersonen i Hjerteforeningens ny-lancerede kampagne Elsk Hjertet. Hør Dortes historie om, hvordan hun har kæmpet en kamp for at få den rette behandling – hun er kun 36 år gammel har to børn og har været døden nær. Mødet med Dorte og samarbejdet med Hjerteforeningen er sådan noget, der gør at jeg bare elsker det jeg laver ;o)

Du kan se eksemplet på Mathieu Medias synes godt om side på Facebook.

Sommerferien er en oplagt mulighed for at komme i gang med at videoblogge. Man er både afslappet og har tid til at lege lidt med mediet. Det behøver ikke være strengt professionelt det hele – en god blanding af klip kan tage lidt af præstationsangsten og måske være din oplagte mulighed for at komme i gang!

Jeg fortæller om mine videoblogging oplevelser på en 5-dages rejse til Norge.

Jeg arbejder på en rejseblog – og så snart den kører, lægger jeg selvfølgelig links herind og kommenterer lidt på processen.

Jeg anstrenger meget for at være afslappet, naturlig og aflevere mine pointer når jeg videoblogger. For min datter Frida på fem år er det den mest naturlige ting i verden.

I det hele taget er video et oplagt medie for børn. De fleste børn på fem år kan sagtens betjene et kamera (hvis de får lov), og de kan fortælle om deres egen verden på deres eget sprog. Jeg har ofte lånt mit kompakte digital kamera til mine små døtre på ferier, og det har undret mig, at de bare optog en tegning eller en person som bare sad – eller en film på fjernsynet.

For nylig sad jeg og videobloggede i haven imens Frida stod og lyttede med på sidelinjen. Hun spurgte hvad jeg lavede, og så fortalte jeg, at jeg bare fortalte til kameraet, hvad jeg lige tænkte på – og det skal så ud og ligge på Internettet, hvor mine “venner fra arbejdet” (kolleger på børnesprog) kan se det. Frida ville også gerne prøve – og jeg skal love for, at hun kunne fortælle. Hun fortæller, hvad der falder hende ind, hun drejer kameraet for at vise jer, hvad hun taler om og hun lader jer følge processen bag hendes produktudvikling; sådan laver man en mudderklat og kyler den op på muren!

Se selv med – hvis du tør.

Jeg skal på første del af en bogworkshop om et par dage. Workshoppen skal hjælpe mig til at komme i gang med min egen fagbog – min professionelle identitet pakket ind i en bog. Jeg har bagt på ideen om min egen fagbog længe, men har tænkt, at det var meget tid at investere i at markedsføre sig – at skrive en hel bog. For uanset om den udkommer på et forlag eller jeg selv udgiver den, så vil den sandsynligvis aldrig kunne indbringe den pris, som min tid koster at skrive den.

For nylig fik jeg forsmag på bog workshoppen, og der indså jeg, at det handler om meget mere end mine timer. Hvis jeg først kan definere og dokumentere, hvad min ekspertise er, og hvilken værdi den har for mine kunder, kan jeg gå ud og tilbyde som en samlet pakke. Pludselig er dette blevet et virkelig spændende projekt, som jeg næsten ikke kan vente med at kaste mig ud i.

Jeg vender selvfølgelig tilbage og fortæller om udviklingen af min bog. Hvis nogen skulle blive varm på at skrive sin egen fagbog, så ved jeg, at Karsten Pers med Forlaget Mondo udbyder flere workshops efter sommerferien.