Archive for the ‘Fortællinger’ Kategorien

Bog om min kerneydelse; Lav selv video

Det er godt et år siden, jeg skrev sidste indlæg her på bloggen. Den ene opgave har taget den anden og jeg har for en periode mistet overblikket over, i hvilken retning min virksomhed skulle bevæge sig. Jeg har søgt væk fra videoproduktion som min kerneydelse, fordi jeg gerne ville bredere ud – og være med i processen, der hvor rammerne omkring videoen skabes. Og jeg har været alt for langt ude i periferien – for nu at være vendt tilbage til kernen. Video: en god menneskelig historie fortalt på video.

I aften har jeg været på kursus med Abelone Glahn i at markedsføre sin bog på sociale medier. Jeg meldte mig til kurset, fordi jeg ville ud over stepperne med den bog jeg har liggende i skuffen: Patientkommunikation med video på web og sociale medier er min arbejdstitel. Jeg er godt halvvejs gennem bogen, og jeg havde brug for redskaber til at komme i kontakt med mine læsere og min målgruppe – at opdyrke en læsergruppe, som kan give mig feedback og inspiration til, hvordan jeg gør min bog knivskarp. Jeg havde brug for redskaber og ideer til at opdyrke min “stamme”, som Abelone kalder det. En stamme af læsere, der er interesseret i bogens indhold, som vil følge udviklingen af skriveprocessen, have indblik i kapitler og videocases, og som vil anbefale bogen i sit netværk, når den udkommer.

Men kurset gav tankerne en uventet drejning. Jeg troede, at jeg skulle ud og opdyrke stammen til den bog, jeg er i gang med at skrive. I stedet fik jeg en langt større lyst til at starte med den stamme, jeg allerede har adgang til. Dem der vil lære at lave video selv. Jeg underviser på UPDATE og snart hos Aros Kurser, så hvorfor ikke gå planken ud med det arbejde, jeg i forevejen lægger i at holde mig opdateret, tilrettelægge mine kurser og udarbejde mit kursusmateriale?

Indimellem må man spørge sig selv, hvorfor gør jeg her? Man bliver skarpere på hvad man laver og hvorfor man gør som man gør, når man skal formidle sit stof videre til andre. Og så vil jeg gerne lave en bog, som ikke bare skal læses og lære fra sig – men hvor bogen bliver en oplevelse i sig selv, fordi video, lyd, billeder, interaktion med andre læsere, polls, kommentarer, mv bliver udnyttet til fulde i formatet som e-bog. Jeg vil gerne prøver grænser med e-bogen som undervisningsmedie og selvfølgelig med video som kernesupplement til teksten. Det skal blive spændende, om det lykkes!

Dortes historie bærer kampagnen

Hjerteforeningen lancerede for nylig deres årlige kampagne Elsk Hjertet. Du kender den måske fra klippene med bl.a. Lisbeth Dahl, som bærer overskæg og teksten, hvis du får en hjertekarsygdom, så ønske du var en mand.

Hjerteforeningen har oplevet at mange havde svært ved at forstå budskabet i kampagnen, så i år forsøgte de at lade en personlig beretning bære kampagnens budskab. Det blev historien om Dortes seje hjerte.

Klippet blev vist på Berlingskes web-tv og optagelserne historien om Dorte blev også bragt af TV2 på Fyn. Desuden er historien om Dorte blevet sendt rundt på mail med en personlig anmodning om at støtte forskning i kvinders hjerter.

Lav selv video: tilrettelæg din journalistiske video

Før du drager ud i verden og laver optagelser, så planlæg din video så meget som muligt. Planlægningen omfatter bl.a. for-interview og/eller research, nogle noter om, hvordan du forestiller dig klippet vil se ud og en liste over de optagelser, du skal have med hjem.

Vinklen på din historie

Hvem vil du interviewe, og hvad skal vedkommende fortælle? Ring gerne i forvejen og aftal, hvornår du skal møde op og tal samtidig interviewet igennem. Det er her du får en klar fornemmelse for, hvor der ligger en interessant historie, hvad du skal spørge mere ind til i interviewet, når du står  på gaden med dit kamera. Med en god fornemmelse for vinklen på din historie, kan du bedre visualisere og planlægge hvilke dækbilleder, du skal have med hjem.

Stikord til interviewet

Når du ved, hvad din interviewperson kan fortælle, kan du planlægge interviewet mere i dybden. Prøv ikke at skrive spørgsmål ned, men de svar som du gerne vil høre. Det er ikke så vigtigt, hvordan du spørger, men det er vigtigt i den endelige redigering, hvordan interviewpersonen svarer. Lyder svaret fx “ja” så skal du have spørgsmålet med i den endelige redigering, for ellers forstår man ikke sammenhængen. Et spørgsmål kan fx godt lyde; “kan du prøve at fortælle, om dengang det hele startede?” Det lægger naturligt op til at vedkommende selv skal formulere en start på sin fortælling.

Hiver du fat i en tilfældig interview person på gaden, så kan du planlægge din vinkling lidt på stedet. Du kan sætte dig ned og snakke interviewet kort igennem før du tænder for kameraet. Du forbereder personen ved at sige, at “det du fortalte med dine lange arbejdsdage, det vil jeg gerne høre mere om i videooptagelserne”.

Dækbilleder

Dækbilleder bruges i den endelige redigeringsfase til:
1. At danne et visuelt indtryk for seerne helt fra starten; hvor er vi henne og hvad handler denne video om.
2. At vise det interviewpersonen fortæller – ved at understøtte det i levende billeder
3. At skabe stemning og fremdrift i historien ved at vise små procesorienterede billedfortællinger fra det sted, du optager din video.

Lav en checkliste for dækbilleder og sørg for at få følgende med hjem:

  • Sæt scenen, fx er vi på en kirkegård, vis gravsten, er vi på et badeværelse kunne startbilledet være skiltet af et herretoilet eller en finger der trykker på skyl-ud knappen, eller er vi i en kiosk kunne startbilledet være kioskejeren der trykker på kasseapparatet og klirrer med mønterne. Kombinationen af lyd og billede hjælper seerne til at danne sig et indre stemningsbillede allerede før den fortalte historie er begyndt.
  • Find 3-5 små processer, som du kan vise på video. En proces har en start, en handling og en slutning. En proces kan fx være, mand der vasker hænder, tænder vandhanen, tager sæbe i sæbebeholderen, gnider sæben ind i hænderne, skyller hænderne, slukker for vandhanen, tager en papirserviet i servietholderen, smider servietten i skraldespanden. Hvor hvert trin i processen er der muligheder for forskellige skud. Fx kunne du lave nærbilleder af hånd drejer på hanen, hånd trykker sæbe ud, hænder skummes, hænder skylles, hånd tager papirserviet osv. I disse nævnte handlingspunkter er der mulighed for flere vinkler af skud. Vandhanen oppefra (fra håndvaskerens synsvinkel), sæbebeholderen nedefra, affaldskurven nedefra. Der vil selvfølgelig være grænser for hvor mange gange man kan bede folk om at gentage den samme proces, men to til tre gange kan man sagtens bede om. En proces kan også være mand fejer blade op (og laver helt naturligt den samme proces flere gange), kioskejer sætter varer på hylderne (henter kasser i baglokalet, åbner kassen, rydder en hylde og sætter flere varer af samme vare på hylden. En slutning på processen kan være mand i badeværelset smider papir i kurven, det kunne være den lukkede dør efter han er gået ud af badeværelset.
  • Er der noget i interviewet, som er nemt at billeddække? Fortæller kioskejeren om at de tunge kasser er de værste, så bed ham løfte en tung kasse.

Læs mere om optagelser

Kampagnevideo – hjemme hos mig

Video er et stærkt medie til at give tilskuerne indblik i en hverdag, et sted eller et øjeblik, de ikke selv har kunne være til stede. Når vi producerer video til kampagner, så formålet først og fremmest at sætte menneskelig ansigter, følelser og holdninger på et budskab, som målgruppen vil kunne relatere sig til. For kampagnen “Grønsager i familien” – måske bedre kendt som “6 om dagen” producerede vi seks videoklip. Klippene blev lagt på kampagnesitet Grønsager i familien.

Det er en række patientforeninger og interessentgrupper, der står bag kampagnen, men den bliver implementeret af Kræftens Bekæmpelse. Forud for kampagnen havde Kræftens Bekæmpelse fået foretaget nogle målgruppe undersøgelser og fundet frem til, at deres primære målgruppe var kvinder med børn i alderen 4-14 år. Undersøgelserne viste nemlig, at det i lang udstrækning er mødrene i børnefamilierne, der bestemmer hvad der skal serveres til måltiderne, også selvom det ikke altid er mor, der står for madlavningen. Derfor skulle videoklippene udelukkende rettes mod mødre. Undersøgelserne viste også, mange mødre var motiverede for at få indført mere grønt i familien men de manglede inspiration til hvordan grøntsagerne kunne forenes med deres kræsne børn.

Videoklippene varer hver især på og giver inspiration til at servere grøntsager i en hektisk hverdag, som alle forældre kender til. Vi sigtede efter hjemmevideo stilen – dog under hård vinkling, da hvert enkelte klip havde et klart budskab at formidle.

Lær dine børn at spise grønsager

Isabel var ekstremt kræsen som lille. Derfor begyndte Karin Haugesen at servere to grønsagsretter til aftensmaden og insistere på, at hun skulle smage på det hele, men måtte vælge en ting fra. I dag spiser Isabel stort set alt. (Varighed: 1:51)

Skær grønt til hele dagen

Lisbet Aastrup er enlig mor til to teenagedrenge. Hun starter dagen med at skære grøntsager og stille dem køleskabet. Når drengene kommer hjem fra skole tager de en boks med op foran computeren. (Varighed: 1:56)

Grøntsagsfadet

Om eftermiddagen er mange børn sultne, når de kommer hjem. Hos Joy bliver der serveret grønsager – pænt anrettet på et fad. Det tager den værste sult og toppen af ulvetimen. (Varighed: 1:31)

Involvering af barnet

Stine serverer altid to slags grønsager, som Asta godt kan lide og prøver indimellem en knap så populær grønsag på en ny måde. Stine opmuntrer Asta til at smage på maden ved at tale med hende om hvordan maden smager, og Asta skal smage, og selvom hun ikke kunne lide det sidst hun smagte det. Kan hun stadig ikke lide maden, behøver hun ikke spise den. (Varighed: 1:17)

Æggeuret

Det er ikke altid let at få store drenge til at interessere sig for madlavning. Men når Regitze stiller æggeuret og der skal skrælles, snittes og skæres på tid, så er de med på den værste. På ti minutter kan de hurtigt få fyldt plastik bokse op med grønsager til flere dages aftensmad og snack grønt. (Varighed: 1:12)

Spis grønt til alle måltider

Christian Hovmann, som er kok, giver inspiration til at få sat grøntsager på menuen til alle børnefamiliens måltider. (Varighed: 2:21)

Klippene er blevet brugt som udgangspunkt til en blog, hvor en mor afprøver det grøntsagstip, som videoen fortæller om og blogger i 3 uger om, hvordan det går at afprøve det hjemme.

Kampagnen foregik på bloggen. Her kunne Facebook også være en oplagt mulighed for at nå et endnu bredere publikum med både videoklip og postindlæg. Man kunne med fordel udvidde brugerinvolveringen til også at invitere til målgruppens bidrag med tips og inspiration til hvordan de spiser grønt hjemme – og invitere til bidrag i både billeder og egenproduceret video. Når man vælger at bruge Facebook skal man dog samtidig være indstillet på, at der gives afkald på kontrollen af ekspertrådene. Der kan komme bidrag som andre lader sig inspirere af, men som ikke svarer til de officielle anbefalinger. Det kræver en moderator af Facebook, som løbende kan kommentere på de input der kommer og samtidig holde dialogen i live, hvis man skal kunne opretholde det faglige niveau. Det er omkostningsfuldt, selvom Facebook som udgangspunkt er gratis og det var bl.a. nogle af de overvejelser, der afholdte 6 om dagen fra at bruge Facebook som platform for kampagnen.

Video til kampagne: det kunne være mig!

Vi leverer ofte videoproduktioner til kampagner, for levende billeder af rigtige mennesker kan både fortælle gode historier, men de kan også vise den proces, som kampagnen gerne vil have målgruppen til at bevæge sig ud i.

I Hjerteforeningens kampagne – Tal til hjertet – fulgte vi De fire livvidder

Hvert år lancerer Hjerteforeningen en hjertekampagne. Kampagnen Tal til Hjertet var henvendt til danskere 55+. Det var en livsstilskampagne, der skulle få især overvægtige danskere til at få målt deres tal og gøre noget ved den usunde livsstil.

Som led i kampagnen producerede vi tre klip for Hjerteforeningen, hvor vi fulgte to par fra Hvidovre, fra de fik målt deres tal i Hjerteforeningen, gennem rådgivning med kost- og motionseksperter og til de vendte tilbage til Hjerteforeningen og fik resultatet efter 6 måneders sund livsstil. Vi producerede desuden et klip til BT web-tv, som blev lagt på deres daværende sundhedssektion.

Første klip sætter scenen; vi får indblik i de fire hovedpersoners passive og usunde livsstil og hører hvordan tallene lød, da de blev målt hos Hjerteforeningen.

Andet klip viser de to par på vejen til en sundere livsstil. Vi hører om, hvordan 6 grønne måltider om dagen faktisk ikke er svært at indføre, men at motionen kræver sin mand. Vi møder kost- og motionseksperten og får tips med til egen lomme.

Sidste klip i serien møder vi de to par i Hjerteforeningens rådgivningscenter og ser hvordan tallene bliver målt. Vi får forklaret hvordan det foregår og hvad tallene betyder. Vi hører resultaterne er seks måneders ny sund livsstil – og de er ret imponerende!

Når video skaber kontakten!

Når man vil bruge klip til kampagner, så er det en rigtig god ide at tage udgangspunkt i en proces, som Hjerteforeningen her gjorde. Dels samler man nogle tilhængere, som gerne vil følge med i udviklingen – og det har Hjerteforeningen kunne mærke på klikraten af klippene på hjemmesiden og i deres nyhedsbrev. Der blev klikket fire gange så meget på klippene som på tilsvarende nyheder uden video.

Brug klippene på Facebook

Udover at bruge nyhedsbrevet, hjemmesiden og bloggen, kan man med fordel inddrage Facebook, hvis man kan konkludere, at målgruppen og hovedpersonerne i kampagnen er gearet til mediet (det konkluderede Hjerteforeningen ikke var tilfældet for denne kampagne). Her skal man nemlig være opmærksom på, at mediet er tidskrævende – selvom det er gratis.

Effekten høstes, hvis fx hovedpersonerne i klippene (både dem vi følger i processen og eksperterne) er indstillet på at bruge tiden på at dele deres oplevelser, små fif – og svare på indlæg fra brugerne – så der kommer aktivitet på siden og kampagnen får noget personlighed. Man fornemmer som seer/målgruppe, at der står rigtige mennesker bag, som man kan komme i kontakt med.

Målgruppens egne videoklip

Her kan man med fordel gøre en ekstra indsats for brugerinvolvering ved fx at udlodde en konkurrence om de bedste tips til sjov motion eller den nemmeste og lækreste løsning til tre af dagens måltider på farten – og gerne opfordre til at uploade billeder og små videoklip. På den måde får man mere aktivitet på siden, indholdet i brugerhøjde, kontakt til målgruppen, indsigt og ideer – som I selv kan arbejde videre med og masser af god viden som målgruppen kan dele med hinanden – fordi I har sat rammerne for at den vidensdeling finder sted.

Video til pressen – VNR

Endelig kan optagelserne bruges i pressearbejdet. Man kan tænke optagelserne ind i de historier, man vil lancere til pressen når kampagnen lanceres. Det samme som pressemeddelelser skal fortælle, kan fortælles på video. Optagelser af personer der ændrer livvstil, udtalelser fra eksperter, der fortæller hvorfor det er vigtigt og vokspops fra gågaden der illustrerer at få danskere tager kolesteroltal alvorligt. Der produceres en såkaldt VNR (Video News Release) som selvfølgelig lægges i presserummet på hjemmesiden, men også sendes direkte til nyhedesmedier, web-tv medier eller nyhedstjenester som Ritzau.

Når det gælder video til kampagner, så handler det om at få mest muligt ud af sine optagelser og få klippene brugt på flest mulige platforme – der oplyser målgruppen der hvor de er og trækker præcis dem vi vil have fat på tilbage på kampagne sitet, fordi de ønsker at bestille et sundheds check eller tage imod et godt medlemstilbud fra Hjerteforeningen, eller jeres CALL TO ACTION!

Pecha Kucha præsentationsteknik

Jeg er lige kommet hjem fra et meget inspirerende Freelance seminar for freelance- og selvstændige journalister. Jeg var på en rigtig god workshop “Tag ordet” hvor vi fik lært at præsentere og så fik jeg meldt mig til et lille eksperiment, som nær tog livet af mig. Det var et præsentationskoncept, som hedder Pecha Kucha – grundlæggende er det en præsentation delt op i 20×20 sekunder. Jeg havde timet min powerpoint til at skifte hvert 20. sekund og havde så forsøgt at have et budskab klar af nøjagtigt 20 sekunders varighed til hver slide. Orrh det var svært, og jeg følte mig totalt kaotisk og synes ikke, at jeg fik sagt noget som helst. Jeg fik dog positive kommentarer efterfølgende, og for en gangs skyld var der ingen opklarende spørgsmål om, hvad det nu var jeg havde sagt og jeg var gentagende gange forbavset over de detaljer som folk havde lagt mærke til i præsentationen. Så det virker!

For nylig prøvede jeg teknikken igen, da jeg skulle præsentere målgruppe orienteret konceptudvikling for mit forretningsnetværk. Denne gang fik jeg ikke øvet nær så meget – men jeg havde fået en god fornemmelse for, hvor lang tid 20 sekunder er – og jeg fik god feedback, så jeg har taget metoden til mig.

Det var journalist Nana Toft der lærte mig metoden, se et klip med hende her. Det er fra Brorsons Kirke (det er sådan nogle undergrunds agtige shows af de ekstre entusiaster) i bedste kunsteriske stil og meget modigt viste klippet for 100 journalister. Der var total stilhed i salen – god opsang til os alle om at elske vores fag ;o)

Nana Toft – Journalist from Kristian Foldager on Vimeo.

Hvis du er inspireret, så prøv det.
1. Brainstorm på din præsentation – skriv alle de emner ned, hun kan komme i tanker om – bedre flere end 20 – så kan du altid skære ned bagefter. Det virker bedst, hvis der er variation og bredde i præsentationen.
2. Lav 20 slides på din powerpoint og vælg et billede, et 20-sekunders klip, et stikord, en 20-sekunders lydfil eller dit eget 20-sekunders show – leg og eksperimenter med de 20 slides.
3. Skriv et par stikord ned til hver slide
5. Sæt showet i gang på computeren og øv, øv, øv dig. Det skal sikkert justeres under vejs – og processen gør dig skarpere på din fortælling!

Prøv det, det er sjovt, udfordrende og effektivt.

By the way. Nana Toft underviser i at lave Pecha Kucha, så har du rigtig fået blod på tanden, så book hende på www.udsagn.dk.