Archive for the ‘Hjemmeside’ Kategorien

Fakta og gisninger om video på nettet – nu og i fremtiden

Jeg sidder lige nu og tilrettelægger et internt videokursus til en gruppe kommunikationsmedarbejderne internt, og det er virkelig sjovt. I modsætning til de åbne kurser, hvor jeg må diske op med et tag-selv bord af viden, inspiration og øvelser, fordi kursisterne har så forskellige behov, forudsætninger og mål med kurset, så er det virkelig langt man kan nå, når man kan starte præcis der hvor kursisterne er – og arbejde mod det fælles mål. Og for mig er det en øjenåbner og et privilegium at blive inviteret inden for i en virksomhed og se hvordan de bruger video hjælpe dem med at forstå og udnytte det her medies potentiale.

Kurset handler om at bruge video mere velovervejet og effektivt i kommunikationen, og som indledning vil jeg selvfølgelig tegne et billede af brugen af video på nettet. Tallene er amerikanske, så de er nok ikke fuldt ud overførlige til det danske marked, men mon ikke man kan betragte det som et sted vi er på vej hen om forholdsvis kort tid – som med alt andet er vi lige et par skridt bagefter amerikanerne.

Børn ser YouTube

Mine to døtre på hhv. 8 og 10 år bruger al den tid de kan få lov til på at se video og tv på nettet (de gider ikke fjernsyn, for de vil selv bestemme, hvad de vil se). Youtube som underholdningskanal slår alt andet på nettet. Jeg tror roligt man kan satse på, at video på nettet er kommet for at blive – og det kan kun blive større. Næste generation vil forvente at få alt hvad de kan ind med video for det er bare lettere at forstå, hurtigere at fordøje og sjovere at lære.

Jeg har læst fakta om video på nettet flere steder, og nogle af tallene er højere nu – så voksende, men på Mindjoyce samler forfatteren op på videoens egenskaber i 10 faktuelle punkter. Her er de punkter jeg synes er mest interessante for os danskere:

  1. 80% af videoseerne hopper fra efter 10 sekunder og 44,1 % af dem der går videre hopper fra efter 60 sekunder (kilde: NY Times)
  2. 60 % af al trafik på nettet kommer fra video
  3. En video som er søgbar for Google har 53 gange bedre chance for at blive vist på første side af en googlesøgning
  4. Ifølge Chris Andersson fra Curator og TED vil 95% af internettet bestå af video om 10 år
  5. 175 millioner U.S. internetbrugere så i gennemsnit 14,4 timers videoindhold så en måned i september 2010.
  6. 68% af de mest besøgte hjemmesider bruger video
  7. Internetbrugere ser 2 billion videoer om dagen på YouTube
  8. For hvert minut uploades der 24 timers video på YouTube.

Og hvad kan vi så bruge det til? Jo de her tal er fra 2010, så allerede nu er de forældet. Det gør måske, at de ligger tættere på videolandskabet, som det ville se ud i Danmark, hvis det blev undersøgt nærmere.

Børn søger viden på YouTube

Hvis vi starter bagfra, så er der vist ingen tvivl om, at indholdet af video vokser stødt, med den mængde af video der uploades for hvert minut. Seerne er der også – og er man født ind i en YouTube verden, så er video søgninger på YouTube lige så naturlig som en google-søgning for de ældre internetbrugere. Internettet er stadig et sted, hvor man søger svar og viden – YouTube bugner af how-to video der rummer alt fra sådan lægger du en lækker aftenmakeup til sådan tilføjer du undertekster på din youtube video.

12-årige børn bliver tilbudt annoncekroner for deres gaming videoer, hvor de viser hvordan man klarer de mest udfordrende baner af et eller andet populært spil, som jeg ikke engang kunne nævne navnet på – simpelthen fordi videoen får så mange seere. Og målgruppen er jo knivskarp – producenter af spilkonsoller, musik eller andre produkter målrettet 12-årige drenge verden over kan få en direkte adgang til deres målgruppe via en drengs videokanal, som har 10.000, 50.000 eller 100.000 seere per video. Ja jeg kender ikke navnet på spillet, jeg kender ikke omfanget af det her marked – selvom jeg lever af at producere video og undervise andre lidt tilbagestående voksne i de her nye medier, så indrømmer jeg blankt, at jeg har svært ved at følge med…

Video rangerer højt på google søgninger

Hvor mange timers videoindhold danskerne ser og hvor meget indhold på nettet, der udgør video om 10 år i Danmark det aner jeg ikke, men jeg tør godt satese på, at det er opadgående, og det er meget. Dermed tør jeg også konkludere, at video er kommet for at blive og det er dem der bruger det bedst, som vinder mange point i kampen om ordet og synligheden derude på nettet. Det kan godt betale sig at tage video seriøst og gøre sig nogle overvejelser om, hvordan man bruger video nu og i hvilken retning det skal gå.

Google søgninger på video er ikke at kimse af – prøv selv at lave en søgning på google og se hvor mange videoer ift. tekst-sider der kommer frem. Video der indeholder de rigtige søgeord har helt klart stadig et forspring på en googlesøgning ift. tekst, så husk nu at bruge tekstfelterne på youtube, eller hvor I nu hoster jeres videoer. Det er overskriften, det beskrivende tekstfelt og tags du skal udfylde. På samme måde som en tekst på en hjemmeside, så skal alle tre felter indholde de ord, videoen gerne må findes på – og vær spids og konkret – ikke noget med at skyde med spredehagl, så drukner den i mængden.

Producer video til nettet og ikke tv på hjemmesiden

De mange tidlige afhoppere tolker jeg som et udtryk for, at der er for meget tv på hjemmesiden i stedet for video til nettet derude. Det er ofte tidligere tv-folk, som bliver ansat i videoproduktionsstillinger – journalister eller fotografer, som har produceret nyheder og har fungeret som one-man-videojournalist (VJ). Det betyder, at de har nyheden og tv-formatet inde på rygraden , og det overfører de så til hjemmesiden. Først skal man overveje, om det er nyheder, brugerne har brug for eller om det er oplysning. Det kan være svært at konkurrere med Politiken, TV2 eller BBC, og spørgsmålet er, om det er det, I vil. En anden udfordring med et færdigpakket videoindslag, hvor alt først bliver fortalt når man har klikket på play-knappen, er at man faktisk ikke ved om man har spildt 10 sekunder af sit liv, før man har set de første 10 sekunder af en video, fordi en video ikke kan scannes på samme måde som en tekst. For jer kan det være mange ressourcer I bruger på at formidle en historie eller budskab som reelt kun er aktuelt og relevant i kort tid, fordi det er hængt op på en nyhed. Så er der også ressourcemæssige argumenter for at gøre selve videoproduktionen mindre aktuel og mere oplysende.

Uanset om I producerer video, som skal fungere som nyheder eller som ren oplysning, så brug teksten som optakt til videoen. Læg nyhedsvinklen ind der – så kan videoen måske bruges i en anden sammenhæng, når nyheden ikke er aktuel længere. Det samme gælder fakta i tal, for de ændrer sig også gerne. Giv altid brugeren den service at beskrive meget dækkende, tydeligt og kort, hvad videoen handler om, så kan man på få sekunder skimme, om videoen er interessant.

Video er et nichemedie – ikke et massemedie

Hånden på hjertet, hvor mange af jeres interbrugere vil reelt hive en halv time ud af kalenderen, læne sig tilbage og lade sig underholde af den ene detalje om jeres virksomhed, kommune eller institution efter den anden fortalt i levende billeder, bare fordi det er en nyhed og fortalt med video? Computerskærmen er ikke et tv – det kan den være, hvis man som bruger går ind på dr.dk eller Netflix, men en hjemmeside er et nichemedie, der appellere til en afgrænset målgruppe, og det er video på denne hjemmeside også. Selv tv-kanalerne udfordres og presses voldsomt af fortsat at skulle være et massemedie, fordi der er så mange nichemedier, der tjener os bedre – så jeg tør godt påstå, at det ikke er der, guldet ligger!

Brug video til oplyse og brug video der hvor tekst ikke rækker. Fortæl personlige casehistorier med video, vis os stemingen fra et arrangement, hvor vi ikke selv kunne være med, men måske får lyst til at reservere billetter til næste arrangement, når vi fornemmer i videoen. Vis os hvordan vi skal installere den nye dims, så vi kommer godt fra start, for det kan bare gøres langt mere pædagogisk, når der bliver vist og fortalt, end når man skal skimme og forstå tegninger og en dårligt skrevet teknisk tekst.

Tænk på målgruppen når I producerer video. I har den fordel at kunne levere noget helt unikt og virkelig brugbart for netop jeres målgruppe. I kan blive deres foretrukne medie, hvis I rammer plet, så det er ikke hos tv-stationer eller medier, I skal hente jeres inspiration – det er hos jeres målgruppe. De har den absolutte og sidste magt til at klikke, abonnere, købe, vende tilbage eller anbefale jer til andre!

 

Tænk omvendt på web

Jeg har netop været til møde med en god samarbejdspartner, Børge Kristensen, som er specialist i usability. Og han viste mig den model, jeg har gået og ledt efter. Forskellen på en kommunikationsstrategi, når man arbejder med traditionelle medier, og når man arbejder med web: i den traditionelle kommunikationsmodel starter man med afsenderen og slutter hos målgruppen, på web starter man med målgruppen og slutter hos afsenderen!

De “tunge målgrupper”

Jeg er i gang med at skrive en bog om at nå “tunge målgrupper” med web og har forsøgt at forklare op og end ad stolper hvordan og hvorfor man skal undersøge sin målgruppes behov og tegne sin webstrategi og sit “call to action” ud fra dette. Jeg synes, det er rigtig svært at forklare det enkelt – og så findes modellen allerede!

Jeg vil gerne finde et bedre ord, end “tung målgruppe”. Mange af mine kunder er inden for sundhedsbranchen, og der findes åbenbart en del puljer til forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme. Danskere med lavere uddannelse og indkomster er overrepræsenteret inden for de målgrupper jeg har arbejdet med. Mange af dem er godt nok fysisk tungere end gennemsnittet, men begrebet “tung målgruppe” dækker også målgrupperne for de EU Socialfonds projekter, jeg tidligere lavede kampagner for, bl.a. “matchgruppe 4 og 5″ af jobsøgende (eller arbejdsløse). Her taler man også om “tunge målgrupper”, og jeg formoder, at man indirekte hentyder, at de er lidt tungere eller langsommere opfattende. Som udgangspunkt synes jeg at begrebet er nedværdigende, og at se ned på sin målgruppe er nok den første barriere for god kommunikation.

Så jeg skal finde et bedre begreb – forslag modtages meget gerne!!

Web kommunikationen virker heller ikke, hvis man skal ringe og få svaret

For netop de grupper, som har svært ved at læse, og som står af på fagligt og elitært sprog, kan mange af mine kunder mærke, at de har svært ved at trænge igennem. Jeg tror ikke, at teksttunge hjemmesider egner sig til ret mange typer af målgrupper, men nogle kan måske bedre acceptere det og indordne sig under et site, selvom det ikke taler til dem. De mere ressourcestærke målgrupper måske også et større spillerum til fx at søge informationer via andre sites, kanaler eller gribe knoglen, så afsenderen oplever, at budskabet alligevel når en del af denne gruppe. Men sitet har stadig ikke leveret varen, hvis svaret ikke fandtes der!

Summa summarum – det er ikke brugerne, der er noget galt med, det er sitet.

Jeg sad så der over en kop café latte og fortalte om mine frustrationer. Jeg er mest kendt i mine kredse for at producere videoindhold til web, og jeg bliver først ringet op, når alle stregerne er sat. Hvordan forklarer jeg, at de svar deres målgruppe kommer med i videoklippene – dem skulle de har hørt allerede før de satte de første streger på papiret. Typisk griber man en hjemmesidelancering eller en web baseret kampagne an på følgende måde:

  • Holder møder med beslutningstagerne internt
  • Diskuterer, hvad vi skal fortælle og hvad vi står for (hvad vil vi signalere, og hvad er vores budskab?)
  • Afdækker hvor der findes research materiale (svaret finder man ofte i det gamle site, brochurer og trykte materialer internt)
  • Lader sig inspirere af konkurrenters hjemmesider
  • Har indkøbslisten klar, når man bestiller en hjemmeside eller web kampagne
  • Der mangler noget helt grundlæggende: målgruppen!! Det er godt men ikke nok at brugerteste, når sitet og alle tankerne er bygget op! Jeres målgruppes univers er langt større end jeres site og jeres budskab – passer I ind i det univers, som det er beskrevet nu?

På det tidligere stadie, før hjemmesiden er bestilt og før beslutningerne er truffet, og før de første streger er sat, taler vi ikke om brugere men om målgruppe. Vi er tilbage til det traditionelle kommunikationssprog, og måske er det derfor, det virker fristende at ty til traditionelle kommunikationsmodeller – hvor vi starter hos afsenderen, går gennem budskabet og ender hos målgruppen. Men modellen skal vendes om, når det er kommunikation på web.

Vi skal starte hos målgruppen og afdække dennes behov. I kampagnesammenhæng hjælper det at simplificere målgruppens intentioner til myte og fakta. Altså hvad afholder målgruppen fra at kende os, købe vores produkt, kontakte os, tilmelde sig… (hvilke myter skal vi have pillet ned) og hvordan skal vi servere fakta, så de dumper ned i et udækket behov hos målgruppen?

Suppler med sociale medier

Modellen forudsætter, at vi taler om en hjemmeside som den primære eller eneste kanal. Jeg er skolet i online kampagner, hvor formålet er at få et budskab ud gennem så mange relevante kanaler som muligt. Det motiv kan også bruges med omvendt fortegn: hvilke kanaler inden for målgruppens univers, kan kanalisere målgruppen over på websitet eller få målgruppen helt i mål?

Her er sociale medier som Facebook, LinkedIn, kendte blogs, avismediernes online medier (forum, trykte og web-tv) gode muligheder for at få budskabet bredt ud. I forhold til artikler i trykte medier er sitet kun et enkelt klik væk. Det er ikke nok at være til stede på fx Facebook – man skal levere relevant og nyttigt indhold, som målgruppen har et behov for. Hvis I kan overbevise målgruppen om, at I kan tilfredse det behov ved næste handling, så har I første skridt på jeres “call to action”.

Kommunikation på web skal have et klart mål

“Call to action” kaldes handling i modellen og det modellen betegner som bekræftelse er det jeg kalder formålet. Hvad er formålet med det her site eller denne kampagne? Her må man gerne sætte sig nogle konkrete mål: vi skal have 1000 tilmeldte til konferencen, vi skal have 5000 faste abonnenter næste år, eller vi skal have 2 million mere i omsætning. Målet tvinger jer til at tænke målgruppens handlinger helt til ende og løbende evaluere, om de tiltag, I har sat i gang virker. For det er det geniale ved web som medie – man kan mærke effekten fra dag til dag og justere fra dag til dag. Men om det lykkes at rykke noget – det afhænger især af om I rammer et behov hos målgruppen. Og svaret finder I kun, hvis I spørger målgruppen!

Læg YouTube klip på hjemmesiden eller bloggen

Hvis du har en YouTube kanal med dine klip eller du bare har set et godt klip på YouTube, som du gerne vil have ind på din hjemmeside eller din blog, er det ganske enkelt klaret.

Gå til www.youtube.com
Hvis du kender titlen på videoen eller brugernavnet på den, som har oploadet klippet, så indtast det i søgefeltet
Klik på den video, du vil lægge på dit site eller blog
Under playeren skal du klikke på knappen “Indlejring”
Kopier koden ved at højre klikke og vælg kopier

Åben din hjemmeside eller blog i et nyt vindue
Log ind og få indholdet vist i HTML (Både i WordPress og Blogger kan man vælge at se indholdsfeltet som “Visuel/Skriv” eller “HTML/Rediger HTML” ved at klikke på fanebladene i øverste til højre hjørne af indholdsfeltet. I de fleste andre CMS findes der en synlig knap et sted, der hedder HTML).
I indholdet vist i HTML, sæt curseren der hvor videoen skal ligge, fx efter en titel og en kort beskrivende tekst af videoen (hvad handler den om eller hvorfor synes du, at jeg skal se den?).
Højreklik og Sæt ind.
Gem og voila! Videoen ligger der!