Archive for the ‘Kursusmateriale’ Kategorien

Må kilden se direkte ind i kameraet?

Der sker meget på det videojournalistiske område, og i takt med at flere VJ’s kommer til, opstår der nye trends, som udfordrer gamle dyder. En af den er blikretningen i interviewet.

Jeg er journalist, jeg har været praktikant på tv, og jeg underviser bl.a. fagjournalister i at lave video til web. Jeg falder altid tilbage på tv-journalistiske grundregler – også når jeg laver video på web. Årsagen hertil er mange, men min personlige er nok, at der efterhånden er mange, der producerer video til web. Lige fra total amatør til fotografisk top-professionelt – og man skal finde sin egen niche. Min niche er journalistisk vinklede historier, jeg kalder mig videojournalist, og så er det jo nærliggende at læne sig op ad de tv-journalistiske grundregler.

Den amerikanske VJ guru Michael Rosenblum udfordrer de traditionelle grundregler, primært fordi verden har ændret sig, nu hvor det traditionelle filmhold er skrumpet fra en kameramand (måske en lydmand) og journalist til en VJ i en og samme person. En af de grundregler han udfordrer er blikretningen på interviewpersonen.

Jeg lærte som grundregel nummer 1; interviewpersonen må aldrig se direkte ind i kameraet. Han eller hun skal stå i højre eller venstre side placeret i billedets gyldne snit og kikke mod det tomme felt i billedet. Her skal journalisten stå ved siden af kameraet og have øjenkontakt med interviewpersonen.
Se en demonstration af denne opstilling lavet af Anders Møller Nielsen, som bl.a. underviser på Journalisthøjskolen. http://www.vj-dk.dk/page42.html

Hvorfor er det lige sådan, spørger Michael Rosenblum? Sådan har man bare altid gjort, det var kutymen, da kameramandens styrede kameraet og journalisten skulle have et sted og ved siden af kameramanden uden at miste for meget af interviewpersonens nærvær. Placeringen af interviewpersonen i det gyldne snit har også den funktion, at krydsklipper man mellem flere kilder, som placeres i et fast interviewbillede, så placerer man kilderne i modsatte sider af billedet – så resultatet bliver en form for samtale mellem kilderne – og billedkompositionerne er så markant forskellige, at de markerer et skift til en ny kilde.

På Michael Rosenblums blog rosenblumtv.com har han skrevet blogindlægget Don’t Look At The Camera: who came up with that stupid idea? Han viser bl.a. følgende klip som et eksempel på, at øjenkontakt med linsen virker. Klippet er produceret med professionelt udstyr, hvor kameraet er monteret med en teleprompter. Det er sådan en skærm, som nyhedsoplæsere får deres tekst serveret, når de læser nyhederne op. Det gør at man som seer føler, at man har øjenkontakt med nyhedsværten. På teleprompteren ser Robert McNamara (kilden i klippet) journalisten, som interviewer ham og har øjenkontakt med ham. Vi føler som seere, at vi har øjenkontakten med kilden, og det giver et særligt nærvær.

Jeg må indrømme, at det er ret gribende at have øjenkontakt med en gamle Robert McNamara, som var USA’s forsvarsminister i 1961-1968, og tydeligt kan se følelserne strømme ind over ham og vandet pible frem i hans øjne. Spørgsmålet er bare, om mindre erfarne VJ’s er i stand til at bruge nærværet så intenst.

Adam Westbrook blogger om online video & entrepreneurial journalism, råder sine læsere til at følge Rosenblums forslag – og han har selv eksperimenteret med at få sine kilder til at kikke direkte i linsen. Hvordan synes du det virker?

Måske er jeg bare blevet gammeldags i en alder af 37, men jeg føler, at billedet mister sin balance især med den første interviewperson, der er placeret meget langt ude i højre side af billedet. Til gengæld synes jeg, at det vinder noget nærvær hvor kilden rykker tættere mod midten af billedet – især tredje kilde. Så summa summarum? Jeg fortsætter med mine journalistiske grundregler til kunder, der vil have video, som skal ligne tv. Men jeg vil begynde at eksperimentere der hvor jeg synes, det giver mening.

Nanna og Jeg har fx. produceret video de Kreative Dråber, og her ser Lene Bornemann og Ulla Tønner direkte ind i kameraet – fordi de henvender sig direkte til seeren. De er placeret midt i billedet – hvorimod interviewpersonen er placeret i siden af billedet – og vi fornemmer interviewpersonen i forgrunden. Denne har jeg produceret – de næste i rækken er Nannas værk.

Udfordringen synes jeg stadig er at få kilden (her Lene Bornemann) til at virke naturlig og overbevisende til et kamera. Vi løste det på den måde, at jeg placerede mig lige over kameraet så hun stadig skulle kikke på mig. Jeg kan stadig ikke forestille mig at resultatet kan blive godt, hvis kilde virkelig kikker ind i kameraet – selv garvede tv-værter skal trænes i at tale naturligt og afslappet til et kamera. Det falder altså bare os mennesker mere naturligt at tale til et menneske, så man må finde en vinkel, hvor både VJ og seer har øjenkontakten med den der interviewes.

Hvis jeg selv skal til at eksperimentere mere seriøst med det her, så vil jeg nok forsøge mig med en teleprompter løsning. Man kan leje sådan en eller købe et kit, hvor man bruger sin iPad til omkring 4000 kroner. Men det var nok værd at afprøve det først for at se, om det virker.

Bog om min kerneydelse; Lav selv video

Det er godt et år siden, jeg skrev sidste indlæg her på bloggen. Den ene opgave har taget den anden og jeg har for en periode mistet overblikket over, i hvilken retning min virksomhed skulle bevæge sig. Jeg har søgt væk fra videoproduktion som min kerneydelse, fordi jeg gerne ville bredere ud – og være med i processen, der hvor rammerne omkring videoen skabes. Og jeg har været alt for langt ude i periferien – for nu at være vendt tilbage til kernen. Video: en god menneskelig historie fortalt på video.

I aften har jeg været på kursus med Abelone Glahn i at markedsføre sin bog på sociale medier. Jeg meldte mig til kurset, fordi jeg ville ud over stepperne med den bog jeg har liggende i skuffen: Patientkommunikation med video på web og sociale medier er min arbejdstitel. Jeg er godt halvvejs gennem bogen, og jeg havde brug for redskaber til at komme i kontakt med mine læsere og min målgruppe – at opdyrke en læsergruppe, som kan give mig feedback og inspiration til, hvordan jeg gør min bog knivskarp. Jeg havde brug for redskaber og ideer til at opdyrke min “stamme”, som Abelone kalder det. En stamme af læsere, der er interesseret i bogens indhold, som vil følge udviklingen af skriveprocessen, have indblik i kapitler og videocases, og som vil anbefale bogen i sit netværk, når den udkommer.

Men kurset gav tankerne en uventet drejning. Jeg troede, at jeg skulle ud og opdyrke stammen til den bog, jeg er i gang med at skrive. I stedet fik jeg en langt større lyst til at starte med den stamme, jeg allerede har adgang til. Dem der vil lære at lave video selv. Jeg underviser på UPDATE og snart hos Aros Kurser, så hvorfor ikke gå planken ud med det arbejde, jeg i forevejen lægger i at holde mig opdateret, tilrettelægge mine kurser og udarbejde mit kursusmateriale?

Indimellem må man spørge sig selv, hvorfor gør jeg her? Man bliver skarpere på hvad man laver og hvorfor man gør som man gør, når man skal formidle sit stof videre til andre. Og så vil jeg gerne lave en bog, som ikke bare skal læses og lære fra sig – men hvor bogen bliver en oplevelse i sig selv, fordi video, lyd, billeder, interaktion med andre læsere, polls, kommentarer, mv bliver udnyttet til fulde i formatet som e-bog. Jeg vil gerne prøver grænser med e-bogen som undervisningsmedie og selvfølgelig med video som kernesupplement til teksten. Det skal blive spændende, om det lykkes!

Optag bedre med dit Kodak flipcam

Har du lige fået et Kodak flipcam eller overvejer du kraftigt at anskaffe dig et, så jeg lavet et par manualer til hvordan du hurtigt kommer i gang. Her er lidt om de enkelte funktioner og indstillinger kameraet har. Der findes selvfølgelig et hav af gode digitale videokameraer. Jeg fortæller her om Kodak zi8 fordi det er det kamera, jeg bruger i mine video workshops.

Jeg har skrevet lidt om hvornår et Kodak zi8 er smart at have ift. andre kameraer i indlægget optag med et Kodak flipcam

Optagelsesformater og stillbilleder med et Kodak flipcam

Det lille Kodak zi8 kan optage i HD kvalitet – det kan stortset alle videokameraer man køber i dag. Men det er altså ikke nødvendigvis en fordel. Mange computere kan ikke følge med den høje opløsning, så hvis du vil gemme dine videofiler på din computer og måske endda klippe dem lidt til, så vælg hellere et standardformat. Det indstiller du så snart du tænder dit flipcam, se hvordan!

Skarpe næroptagelser med Kodak flipcam

Der findes faktisk kun to prædefinerede indstillinger på et Kodak flipcam. Det er makro funktionen, som du sikkert bruger mest – hvor du kan zoome og optage alt fra landskaber til interviews og mikro funktionen, hvor du kan gå helt tæt på detaljer og få et ultraskarpt billede. Se hvordan og hvornår du skifter mellem mikro og makro instillingen.

Indstillinger af lyden og lyset

Du behøver ikke indstille et Kodak flipcam for at lave optagelser, men måske kommer du i situationer, hvor lyden ikke er helt optimal eller lyset lige er lidt for mørkt. Så skal du indenom værktøjsknappen, se her hvad der gemmer sig bag knappen med svensknøglen.

Optagelser med et Kodak Flipcam

Jeg får ikke provision for at anbefale Kodaks lille handy flipcam model zi8, men jeg er blevet så begejstret for det, at jeg selv har købt mig et. Det er på størrelse med en mobiltelefon, ekstremt brugervenligt, og man får rigtig meget kvalitet for pengene.

Det er ofte de tekniske barrierer, der afholder mange fra at komme i gang med at videoproducere. Mange kameraer indholder alle de her manuelle funktioner, hvor du kan indstille blænde, stille skarpt og justere lyden på stedet. Men hvor stor er sandsynligheden for, at du nogensinde kommer til at bruge de manuelle funktioner?

Sådan bruger du et flipcam: tænd, optag og se resultatet!


Er du for kræsen til et flipcam?

Skal du ud og investere i et kamera, så er det ikke sikkert, at Kodak zi8 er det rigtige for dig. Det kommer helt an på, hvad du skal bruge kameraet til. Jeg har stadig mit Sony HVR A1E, som jeg bruger, når jeg skal lave professionelle videooptagelser dvs. optagelser, som jeg tager mig betalt for, som måske skal bruges til indsalg til tv- eller web-tv medier, eller hvor der skal kræses lidt for billedet og historien. Man kan komme langt med et flipcam, men størrelsen på kameraet gør det let at ryste på hånden. De få manuelle indstillinger og den forholdsvis lille linse kræver, at du optager under gode lysforhold for at billedet bliver rigtig godt. Jeg optog fx en konference i Dansk Design Center forleden eftermiddag, og først på dagen kunne jeg storset ikke se forskel på total billederne (dvs. oversigtsbillederne hvor vil skulle se det store hele og have generel baggrundsstøj) – de var lyse, skarpe og med et stativ og en ekstern mikrofon med ledning på det lille flipcam var resultatet virkelig godt. Jeg stod langt væk fra scenen med mit Sony kamera og havde placeret en trådløs knappehulsmikrofon på oplægsholderne. De detaljer og den skarphed jeg fik med mit professionelle kamera og den gode lyd kunne ikke sammenlignes med flipcams. Men som tiden skred frem og dagslyse forsvandt, kunne stemningsoptagelserne heller ikke følge med længere.

Gode optagelser med et Kodak zi8 kræver altså, at du er tæt på den lyd du skal optage, at du bruger et stativ, og at du har masser af dagslys eller et godt oplyst rum.

Hvilket kamera skal du vælge?
Jeg synes at du skal tænke på din historie først og fremmest. Der er en utrolig styrke i at kunne hive at videokamera op ad lommen det øjeblik hvor du tænker, det her skal mine kunder eller bloglæsere da se. Det toptunede kamera med tilhørende stativ, mikroports, høretelefoner, lampe og ekstra mikrofon er ikke lige det, man hiver op ad lommen eller tager med i tasken. Her går impulsiviteten fløjten og så er det videoproduktion på helt andre præmisser. Så først skal du gøre op med dig selv – hvad er du vil med din videoproduktion? Skal billedet, lyden og lyset være helt i top og er du villig til at lægge pengene og tiden i at lære at bruge udstyret optimalt? Eller skal du bare i gang med at producere nu til dine præsentationer, din hjemmeside eller din blog? Så er Kodaks flipcam en god løsning.

Jeg bruger Kodak zi8 i mine videoworkshops, det har som det eneste flipcam en micjack – dvs. en mikrofon udgang så du kan koble en ekstern mikrofon til. Lyden er ofte et problem i alle kameraer – uanset kvalitet. Det gør en verden til at forskel at koble selv en billig ekstern mikrofon til som du eller din interviewperson taler direkte ind i.

Jeg har lavet et par manualer til at komme godt i gang med Kodak zi8 – både for dig der har været på kursus eller fået video coaching, eller til dig, som overvejer, hvilket kamera, du skal købe.

Redigering

Vil du redigere videre selv?

På Update kurset redigerer vi på Adobe Premiere Elements 7. Hvis du vil købe den nyeste version af programmet selv, så hedder den nu Adobe Premiere Elements 9 og koster 617 kroner at downloade. Programmet kan se lidt anderledes ud end det vi arbejdede med. Du kan også købe en Adobe Premiere Elements 7 for lidt mindre, hvis du foretrækker at arbejder videre med det samme program.

Der findes også gratis redigeringsprogrammer, på PC følger Windows Movie Maker med Windows, men her skal du være opmærksom på, at programmet ikke vil arbejde med MOV filer, som er de filer Kodak zi8 importerer fra kameraet. Det er ikke sikkert, at der er problemer med det kamera, du bruger, men prøv dig frem. På Mac følger iMovie gratis med, det kan arbejde med alle filer. Begge gratis programmer har sine begrænsninger ift. at arbejde i flere spor.

Den letteste måde at lynredigere sine klip er med Quicktime Pro. Det kommer gratis med Mac og kan downloades for 230 kroner til PC. Det kan klippe billeder af klip ud og sætte klip sammen – lægge lyd over (som fx speak eller musik) men det kan ikke lægge dækbilleder på.

Lav selv video: optagelser

Når du laver videooptagelser med små videokameraer, så er lyset, lyden og ro på billedet noget af det vigtigste at huske.

Lyden og ro på billedet

Det mest optimale udstyr til videoproduktion til web er et lille digitalt kamera, et stativ og en ekstern mikrofon. Har du ikke stativ, så hold kameraet i ro ved at støtte albuen mod en mur eller sid på hug og støt albuen mod dit knæ. Brug begge hænder og prøv at holde kameraet så stille som muligt. Har du ikke ekstern mikrofon, så gå så tæt på interviewpersonen som muligt og træk jer væk fra baggrundsstøj.

Indstil kameraet

Sørg for at kameraet er indstillet til at optage i Standard Definition (SD) eller  720p. Video til web bør aldrig optages i HD eller i højere end 25fps, da de ikke kan vises i så høj opløsning på computeren og mange computere har svært ved trække så tunge filer.

Check at lyden er god til det interview eller det sted du skal optage. Skal der skrues lidt op eller ned?

Er du indenfor kan du indstille kameraet til en halvmørk location. Både lyd og lys instilles i værktøjsmenuen, på Kodak zi8 er det knappen længst ude til venstre.

Interview optagelser

Det er en god ide at finde en særlig plads til interviewet, hvor du kan holde kameraet i ro og baggrunden er rolig men sætter scenen for historien. Lysforholdene skal også være gode. Er du indenfor, så opsøg dagslyset fra vinduerne – stil interviewpersonen med siden til vinduet eller stil dig selv med siden eller ryggen til vinduet så dagslyset falder ind på ansigtet af interviewpersonen, så man kan se begge øjne.

Placer interviewpersonen, så der er lidt luft i den ene side af billedet. Der hvor der er luft, skal du stille dig, så personen kikker i din retning, når han/hun taler. På den måde virker det som om, at personen kikker seerne i øjnene frem for ud af billedet.

Dækbillede optagelser

Tag din dækbilled-checkliste frem og afsondre terrænet for processer du kan optage. Lyden er ikke så væsentlig her men undgå at filme mod solen. Undgå zoom og panorering. Vælg en position og hold kameraet stille i mindst 6 sekunder. Skift position ved fx at rykke tættere på eller zoome ind på en detalje, som du igen holder stille i mindst 6 sekunder.

På et Kodak zi8 findes en makro/mikro knap på toppen af kameraet. Ved detaljer – vælg mikro indstillingen (billedet af en blomst), det giver et skarpere billede, når du går tæt på (bemærk at kameraet ikke kan zoome i denne indstilling). Ved optagelser med større afstand til objektet og interviewbilleder, vælg makro indstillingen (billedet af bjerge).

Bed gerne personen du filmer om at gentage processen to eller tre gange og flyt din position så du filmer oppefra, nedefra, tæt på, langt fra, men forgrund (fx en gren i forgrunden eller en profil af en person i forgrunden).

Er der noget interviewpersonen har fortalt i interviewet, som du let kan vise i dækbilleder?

Tag dig god tid til dækbillederne, det er dem, der gør klippet spændende og professionelt at se på.

Læs mere om at lave dækbilleder, der følger processer under planlæg din video.

Lav selv video: tilrettelæg din journalistiske video

Før du drager ud i verden og laver optagelser, så planlæg din video så meget som muligt. Planlægningen omfatter bl.a. for-interview og/eller research, nogle noter om, hvordan du forestiller dig klippet vil se ud og en liste over de optagelser, du skal have med hjem.

Vinklen på din historie

Hvem vil du interviewe, og hvad skal vedkommende fortælle? Ring gerne i forvejen og aftal, hvornår du skal møde op og tal samtidig interviewet igennem. Det er her du får en klar fornemmelse for, hvor der ligger en interessant historie, hvad du skal spørge mere ind til i interviewet, når du står  på gaden med dit kamera. Med en god fornemmelse for vinklen på din historie, kan du bedre visualisere og planlægge hvilke dækbilleder, du skal have med hjem.

Stikord til interviewet

Når du ved, hvad din interviewperson kan fortælle, kan du planlægge interviewet mere i dybden. Prøv ikke at skrive spørgsmål ned, men de svar som du gerne vil høre. Det er ikke så vigtigt, hvordan du spørger, men det er vigtigt i den endelige redigering, hvordan interviewpersonen svarer. Lyder svaret fx “ja” så skal du have spørgsmålet med i den endelige redigering, for ellers forstår man ikke sammenhængen. Et spørgsmål kan fx godt lyde; “kan du prøve at fortælle, om dengang det hele startede?” Det lægger naturligt op til at vedkommende selv skal formulere en start på sin fortælling.

Hiver du fat i en tilfældig interview person på gaden, så kan du planlægge din vinkling lidt på stedet. Du kan sætte dig ned og snakke interviewet kort igennem før du tænder for kameraet. Du forbereder personen ved at sige, at “det du fortalte med dine lange arbejdsdage, det vil jeg gerne høre mere om i videooptagelserne”.

Dækbilleder

Dækbilleder bruges i den endelige redigeringsfase til:
1. At danne et visuelt indtryk for seerne helt fra starten; hvor er vi henne og hvad handler denne video om.
2. At vise det interviewpersonen fortæller – ved at understøtte det i levende billeder
3. At skabe stemning og fremdrift i historien ved at vise små procesorienterede billedfortællinger fra det sted, du optager din video.

Lav en checkliste for dækbilleder og sørg for at få følgende med hjem:

  • Sæt scenen, fx er vi på en kirkegård, vis gravsten, er vi på et badeværelse kunne startbilledet være skiltet af et herretoilet eller en finger der trykker på skyl-ud knappen, eller er vi i en kiosk kunne startbilledet være kioskejeren der trykker på kasseapparatet og klirrer med mønterne. Kombinationen af lyd og billede hjælper seerne til at danne sig et indre stemningsbillede allerede før den fortalte historie er begyndt.
  • Find 3-5 små processer, som du kan vise på video. En proces har en start, en handling og en slutning. En proces kan fx være, mand der vasker hænder, tænder vandhanen, tager sæbe i sæbebeholderen, gnider sæben ind i hænderne, skyller hænderne, slukker for vandhanen, tager en papirserviet i servietholderen, smider servietten i skraldespanden. Hvor hvert trin i processen er der muligheder for forskellige skud. Fx kunne du lave nærbilleder af hånd drejer på hanen, hånd trykker sæbe ud, hænder skummes, hænder skylles, hånd tager papirserviet osv. I disse nævnte handlingspunkter er der mulighed for flere vinkler af skud. Vandhanen oppefra (fra håndvaskerens synsvinkel), sæbebeholderen nedefra, affaldskurven nedefra. Der vil selvfølgelig være grænser for hvor mange gange man kan bede folk om at gentage den samme proces, men to til tre gange kan man sagtens bede om. En proces kan også være mand fejer blade op (og laver helt naturligt den samme proces flere gange), kioskejer sætter varer på hylderne (henter kasser i baglokalet, åbner kassen, rydder en hylde og sætter flere varer af samme vare på hylden. En slutning på processen kan være mand i badeværelset smider papir i kurven, det kunne være den lukkede dør efter han er gået ud af badeværelset.
  • Er der noget i interviewet, som er nemt at billeddække? Fortæller kioskejeren om at de tunge kasser er de værste, så bed ham løfte en tung kasse.

Læs mere om optagelser

Videoskolen

Her finder du en samling over de praktiske “sådan gør du” indlæg, når du vil lave video selv.

Links til de indlæg der er skrevet i forbindelse med klippene:

Tips til gode optagelser med et lille videokamera

Optagelser med et Kodak flipcam

Hvis du vil lave et journalistisk videoklip med interview og dækbilleder

Sådan opretter du en YouTube kanal

Læg YouTube videoklip på hjemmesiden eller bloggen

Vis video på Facebook

Brug video i undervisningen

Jeg arbejder på flere. Smid endelig en kommentar om, hvad du synes jeg mangler!

Læg YouTube klip på hjemmesiden eller bloggen

Hvis du har en YouTube kanal med dine klip eller du bare har set et godt klip på YouTube, som du gerne vil have ind på din hjemmeside eller din blog, er det ganske enkelt klaret.

Gå til www.youtube.com
Hvis du kender titlen på videoen eller brugernavnet på den, som har oploadet klippet, så indtast det i søgefeltet
Klik på den video, du vil lægge på dit site eller blog
Under playeren skal du klikke på knappen “Indlejring”
Kopier koden ved at højre klikke og vælg kopier

Åben din hjemmeside eller blog i et nyt vindue
Log ind og få indholdet vist i HTML (Både i WordPress og Blogger kan man vælge at se indholdsfeltet som “Visuel/Skriv” eller “HTML/Rediger HTML” ved at klikke på fanebladene i øverste til højre hjørne af indholdsfeltet. I de fleste andre CMS findes der en synlig knap et sted, der hedder HTML).
I indholdet vist i HTML, sæt curseren der hvor videoen skal ligge, fx efter en titel og en kort beskrivende tekst af videoen (hvad handler den om eller hvorfor synes du, at jeg skal se den?).
Højreklik og Sæt ind.
Gem og voila! Videoen ligger der!