Archive for the ‘Lav selv video’ Kategorien

Fakta og gisninger om video på nettet – nu og i fremtiden

Jeg sidder lige nu og tilrettelægger et internt videokursus til en gruppe kommunikationsmedarbejderne internt, og det er virkelig sjovt. I modsætning til de åbne kurser, hvor jeg må diske op med et tag-selv bord af viden, inspiration og øvelser, fordi kursisterne har så forskellige behov, forudsætninger og mål med kurset, så er det virkelig langt man kan nå, når man kan starte præcis der hvor kursisterne er – og arbejde mod det fælles mål. Og for mig er det en øjenåbner og et privilegium at blive inviteret inden for i en virksomhed og se hvordan de bruger video hjælpe dem med at forstå og udnytte det her medies potentiale.

Kurset handler om at bruge video mere velovervejet og effektivt i kommunikationen, og som indledning vil jeg selvfølgelig tegne et billede af brugen af video på nettet. Tallene er amerikanske, så de er nok ikke fuldt ud overførlige til det danske marked, men mon ikke man kan betragte det som et sted vi er på vej hen om forholdsvis kort tid – som med alt andet er vi lige et par skridt bagefter amerikanerne.

Børn ser YouTube

Mine to døtre på hhv. 8 og 10 år bruger al den tid de kan få lov til på at se video og tv på nettet (de gider ikke fjernsyn, for de vil selv bestemme, hvad de vil se). Youtube som underholdningskanal slår alt andet på nettet. Jeg tror roligt man kan satse på, at video på nettet er kommet for at blive – og det kan kun blive større. Næste generation vil forvente at få alt hvad de kan ind med video for det er bare lettere at forstå, hurtigere at fordøje og sjovere at lære.

Jeg har læst fakta om video på nettet flere steder, og nogle af tallene er højere nu – så voksende, men på Mindjoyce samler forfatteren op på videoens egenskaber i 10 faktuelle punkter. Her er de punkter jeg synes er mest interessante for os danskere:

  1. 80% af videoseerne hopper fra efter 10 sekunder og 44,1 % af dem der går videre hopper fra efter 60 sekunder (kilde: NY Times)
  2. 60 % af al trafik på nettet kommer fra video
  3. En video som er søgbar for Google har 53 gange bedre chance for at blive vist på første side af en googlesøgning
  4. Ifølge Chris Andersson fra Curator og TED vil 95% af internettet bestå af video om 10 år
  5. 175 millioner U.S. internetbrugere så i gennemsnit 14,4 timers videoindhold så en måned i september 2010.
  6. 68% af de mest besøgte hjemmesider bruger video
  7. Internetbrugere ser 2 billion videoer om dagen på YouTube
  8. For hvert minut uploades der 24 timers video på YouTube.

Og hvad kan vi så bruge det til? Jo de her tal er fra 2010, så allerede nu er de forældet. Det gør måske, at de ligger tættere på videolandskabet, som det ville se ud i Danmark, hvis det blev undersøgt nærmere.

Børn søger viden på YouTube

Hvis vi starter bagfra, så er der vist ingen tvivl om, at indholdet af video vokser stødt, med den mængde af video der uploades for hvert minut. Seerne er der også – og er man født ind i en YouTube verden, så er video søgninger på YouTube lige så naturlig som en google-søgning for de ældre internetbrugere. Internettet er stadig et sted, hvor man søger svar og viden – YouTube bugner af how-to video der rummer alt fra sådan lægger du en lækker aftenmakeup til sådan tilføjer du undertekster på din youtube video.

12-årige børn bliver tilbudt annoncekroner for deres gaming videoer, hvor de viser hvordan man klarer de mest udfordrende baner af et eller andet populært spil, som jeg ikke engang kunne nævne navnet på – simpelthen fordi videoen får så mange seere. Og målgruppen er jo knivskarp – producenter af spilkonsoller, musik eller andre produkter målrettet 12-årige drenge verden over kan få en direkte adgang til deres målgruppe via en drengs videokanal, som har 10.000, 50.000 eller 100.000 seere per video. Ja jeg kender ikke navnet på spillet, jeg kender ikke omfanget af det her marked – selvom jeg lever af at producere video og undervise andre lidt tilbagestående voksne i de her nye medier, så indrømmer jeg blankt, at jeg har svært ved at følge med…

Video rangerer højt på google søgninger

Hvor mange timers videoindhold danskerne ser og hvor meget indhold på nettet, der udgør video om 10 år i Danmark det aner jeg ikke, men jeg tør godt satese på, at det er opadgående, og det er meget. Dermed tør jeg også konkludere, at video er kommet for at blive og det er dem der bruger det bedst, som vinder mange point i kampen om ordet og synligheden derude på nettet. Det kan godt betale sig at tage video seriøst og gøre sig nogle overvejelser om, hvordan man bruger video nu og i hvilken retning det skal gå.

Google søgninger på video er ikke at kimse af – prøv selv at lave en søgning på google og se hvor mange videoer ift. tekst-sider der kommer frem. Video der indeholder de rigtige søgeord har helt klart stadig et forspring på en googlesøgning ift. tekst, så husk nu at bruge tekstfelterne på youtube, eller hvor I nu hoster jeres videoer. Det er overskriften, det beskrivende tekstfelt og tags du skal udfylde. På samme måde som en tekst på en hjemmeside, så skal alle tre felter indholde de ord, videoen gerne må findes på – og vær spids og konkret – ikke noget med at skyde med spredehagl, så drukner den i mængden.

Producer video til nettet og ikke tv på hjemmesiden

De mange tidlige afhoppere tolker jeg som et udtryk for, at der er for meget tv på hjemmesiden i stedet for video til nettet derude. Det er ofte tidligere tv-folk, som bliver ansat i videoproduktionsstillinger – journalister eller fotografer, som har produceret nyheder og har fungeret som one-man-videojournalist (VJ). Det betyder, at de har nyheden og tv-formatet inde på rygraden , og det overfører de så til hjemmesiden. Først skal man overveje, om det er nyheder, brugerne har brug for eller om det er oplysning. Det kan være svært at konkurrere med Politiken, TV2 eller BBC, og spørgsmålet er, om det er det, I vil. En anden udfordring med et færdigpakket videoindslag, hvor alt først bliver fortalt når man har klikket på play-knappen, er at man faktisk ikke ved om man har spildt 10 sekunder af sit liv, før man har set de første 10 sekunder af en video, fordi en video ikke kan scannes på samme måde som en tekst. For jer kan det være mange ressourcer I bruger på at formidle en historie eller budskab som reelt kun er aktuelt og relevant i kort tid, fordi det er hængt op på en nyhed. Så er der også ressourcemæssige argumenter for at gøre selve videoproduktionen mindre aktuel og mere oplysende.

Uanset om I producerer video, som skal fungere som nyheder eller som ren oplysning, så brug teksten som optakt til videoen. Læg nyhedsvinklen ind der – så kan videoen måske bruges i en anden sammenhæng, når nyheden ikke er aktuel længere. Det samme gælder fakta i tal, for de ændrer sig også gerne. Giv altid brugeren den service at beskrive meget dækkende, tydeligt og kort, hvad videoen handler om, så kan man på få sekunder skimme, om videoen er interessant.

Video er et nichemedie – ikke et massemedie

Hånden på hjertet, hvor mange af jeres interbrugere vil reelt hive en halv time ud af kalenderen, læne sig tilbage og lade sig underholde af den ene detalje om jeres virksomhed, kommune eller institution efter den anden fortalt i levende billeder, bare fordi det er en nyhed og fortalt med video? Computerskærmen er ikke et tv – det kan den være, hvis man som bruger går ind på dr.dk eller Netflix, men en hjemmeside er et nichemedie, der appellere til en afgrænset målgruppe, og det er video på denne hjemmeside også. Selv tv-kanalerne udfordres og presses voldsomt af fortsat at skulle være et massemedie, fordi der er så mange nichemedier, der tjener os bedre – så jeg tør godt påstå, at det ikke er der, guldet ligger!

Brug video til oplyse og brug video der hvor tekst ikke rækker. Fortæl personlige casehistorier med video, vis os stemingen fra et arrangement, hvor vi ikke selv kunne være med, men måske får lyst til at reservere billetter til næste arrangement, når vi fornemmer i videoen. Vis os hvordan vi skal installere den nye dims, så vi kommer godt fra start, for det kan bare gøres langt mere pædagogisk, når der bliver vist og fortalt, end når man skal skimme og forstå tegninger og en dårligt skrevet teknisk tekst.

Tænk på målgruppen når I producerer video. I har den fordel at kunne levere noget helt unikt og virkelig brugbart for netop jeres målgruppe. I kan blive deres foretrukne medie, hvis I rammer plet, så det er ikke hos tv-stationer eller medier, I skal hente jeres inspiration – det er hos jeres målgruppe. De har den absolutte og sidste magt til at klikke, abonnere, købe, vende tilbage eller anbefale jer til andre!

 

Må kilden se direkte ind i kameraet?

Der sker meget på det videojournalistiske område, og i takt med at flere VJ’s kommer til, opstår der nye trends, som udfordrer gamle dyder. En af den er blikretningen i interviewet.

Jeg er journalist, jeg har været praktikant på tv, og jeg underviser bl.a. fagjournalister i at lave video til web. Jeg falder altid tilbage på tv-journalistiske grundregler – også når jeg laver video på web. Årsagen hertil er mange, men min personlige er nok, at der efterhånden er mange, der producerer video til web. Lige fra total amatør til fotografisk top-professionelt – og man skal finde sin egen niche. Min niche er journalistisk vinklede historier, jeg kalder mig videojournalist, og så er det jo nærliggende at læne sig op ad de tv-journalistiske grundregler.

Den amerikanske VJ guru Michael Rosenblum udfordrer de traditionelle grundregler, primært fordi verden har ændret sig, nu hvor det traditionelle filmhold er skrumpet fra en kameramand (måske en lydmand) og journalist til en VJ i en og samme person. En af de grundregler han udfordrer er blikretningen på interviewpersonen.

Jeg lærte som grundregel nummer 1; interviewpersonen må aldrig se direkte ind i kameraet. Han eller hun skal stå i højre eller venstre side placeret i billedets gyldne snit og kikke mod det tomme felt i billedet. Her skal journalisten stå ved siden af kameraet og have øjenkontakt med interviewpersonen.
Se en demonstration af denne opstilling lavet af Anders Møller Nielsen, som bl.a. underviser på Journalisthøjskolen. http://www.vj-dk.dk/page42.html

Hvorfor er det lige sådan, spørger Michael Rosenblum? Sådan har man bare altid gjort, det var kutymen, da kameramandens styrede kameraet og journalisten skulle have et sted og ved siden af kameramanden uden at miste for meget af interviewpersonens nærvær. Placeringen af interviewpersonen i det gyldne snit har også den funktion, at krydsklipper man mellem flere kilder, som placeres i et fast interviewbillede, så placerer man kilderne i modsatte sider af billedet – så resultatet bliver en form for samtale mellem kilderne – og billedkompositionerne er så markant forskellige, at de markerer et skift til en ny kilde.

På Michael Rosenblums blog rosenblumtv.com har han skrevet blogindlægget Don’t Look At The Camera: who came up with that stupid idea? Han viser bl.a. følgende klip som et eksempel på, at øjenkontakt med linsen virker. Klippet er produceret med professionelt udstyr, hvor kameraet er monteret med en teleprompter. Det er sådan en skærm, som nyhedsoplæsere får deres tekst serveret, når de læser nyhederne op. Det gør at man som seer føler, at man har øjenkontakt med nyhedsværten. På teleprompteren ser Robert McNamara (kilden i klippet) journalisten, som interviewer ham og har øjenkontakt med ham. Vi føler som seere, at vi har øjenkontakten med kilden, og det giver et særligt nærvær.

Jeg må indrømme, at det er ret gribende at have øjenkontakt med en gamle Robert McNamara, som var USA’s forsvarsminister i 1961-1968, og tydeligt kan se følelserne strømme ind over ham og vandet pible frem i hans øjne. Spørgsmålet er bare, om mindre erfarne VJ’s er i stand til at bruge nærværet så intenst.

Adam Westbrook blogger om online video & entrepreneurial journalism, råder sine læsere til at følge Rosenblums forslag – og han har selv eksperimenteret med at få sine kilder til at kikke direkte i linsen. Hvordan synes du det virker?

Måske er jeg bare blevet gammeldags i en alder af 37, men jeg føler, at billedet mister sin balance især med den første interviewperson, der er placeret meget langt ude i højre side af billedet. Til gengæld synes jeg, at det vinder noget nærvær hvor kilden rykker tættere mod midten af billedet – især tredje kilde. Så summa summarum? Jeg fortsætter med mine journalistiske grundregler til kunder, der vil have video, som skal ligne tv. Men jeg vil begynde at eksperimentere der hvor jeg synes, det giver mening.

Nanna og Jeg har fx. produceret video de Kreative Dråber, og her ser Lene Bornemann og Ulla Tønner direkte ind i kameraet – fordi de henvender sig direkte til seeren. De er placeret midt i billedet – hvorimod interviewpersonen er placeret i siden af billedet – og vi fornemmer interviewpersonen i forgrunden. Denne har jeg produceret – de næste i rækken er Nannas værk.

Udfordringen synes jeg stadig er at få kilden (her Lene Bornemann) til at virke naturlig og overbevisende til et kamera. Vi løste det på den måde, at jeg placerede mig lige over kameraet så hun stadig skulle kikke på mig. Jeg kan stadig ikke forestille mig at resultatet kan blive godt, hvis kilde virkelig kikker ind i kameraet – selv garvede tv-værter skal trænes i at tale naturligt og afslappet til et kamera. Det falder altså bare os mennesker mere naturligt at tale til et menneske, så man må finde en vinkel, hvor både VJ og seer har øjenkontakten med den der interviewes.

Hvis jeg selv skal til at eksperimentere mere seriøst med det her, så vil jeg nok forsøge mig med en teleprompter løsning. Man kan leje sådan en eller købe et kit, hvor man bruger sin iPad til omkring 4000 kroner. Men det var nok værd at afprøve det først for at se, om det virker.