Archive for the ‘patientkommunikation’ Kategorien

Bog om min kerneydelse; Lav selv video

Det er godt et år siden, jeg skrev sidste indlæg her på bloggen. Den ene opgave har taget den anden og jeg har for en periode mistet overblikket over, i hvilken retning min virksomhed skulle bevæge sig. Jeg har søgt væk fra videoproduktion som min kerneydelse, fordi jeg gerne ville bredere ud – og være med i processen, der hvor rammerne omkring videoen skabes. Og jeg har været alt for langt ude i periferien – for nu at være vendt tilbage til kernen. Video: en god menneskelig historie fortalt på video.

I aften har jeg været på kursus med Abelone Glahn i at markedsføre sin bog på sociale medier. Jeg meldte mig til kurset, fordi jeg ville ud over stepperne med den bog jeg har liggende i skuffen: Patientkommunikation med video på web og sociale medier er min arbejdstitel. Jeg er godt halvvejs gennem bogen, og jeg havde brug for redskaber til at komme i kontakt med mine læsere og min målgruppe – at opdyrke en læsergruppe, som kan give mig feedback og inspiration til, hvordan jeg gør min bog knivskarp. Jeg havde brug for redskaber og ideer til at opdyrke min “stamme”, som Abelone kalder det. En stamme af læsere, der er interesseret i bogens indhold, som vil følge udviklingen af skriveprocessen, have indblik i kapitler og videocases, og som vil anbefale bogen i sit netværk, når den udkommer.

Men kurset gav tankerne en uventet drejning. Jeg troede, at jeg skulle ud og opdyrke stammen til den bog, jeg er i gang med at skrive. I stedet fik jeg en langt større lyst til at starte med den stamme, jeg allerede har adgang til. Dem der vil lære at lave video selv. Jeg underviser på UPDATE og snart hos Aros Kurser, så hvorfor ikke gå planken ud med det arbejde, jeg i forevejen lægger i at holde mig opdateret, tilrettelægge mine kurser og udarbejde mit kursusmateriale?

Indimellem må man spørge sig selv, hvorfor gør jeg her? Man bliver skarpere på hvad man laver og hvorfor man gør som man gør, når man skal formidle sit stof videre til andre. Og så vil jeg gerne lave en bog, som ikke bare skal læses og lære fra sig – men hvor bogen bliver en oplevelse i sig selv, fordi video, lyd, billeder, interaktion med andre læsere, polls, kommentarer, mv bliver udnyttet til fulde i formatet som e-bog. Jeg vil gerne prøver grænser med e-bogen som undervisningsmedie og selvfølgelig med video som kernesupplement til teksten. Det skal blive spændende, om det lykkes!

Dortes historie bærer kampagnen

Hjerteforeningen lancerede for nylig deres årlige kampagne Elsk Hjertet. Du kender den måske fra klippene med bl.a. Lisbeth Dahl, som bærer overskæg og teksten, hvis du får en hjertekarsygdom, så ønske du var en mand.

Hjerteforeningen har oplevet at mange havde svært ved at forstå budskabet i kampagnen, så i år forsøgte de at lade en personlig beretning bære kampagnens budskab. Det blev historien om Dortes seje hjerte.

Klippet blev vist på Berlingskes web-tv og optagelserne historien om Dorte blev også bragt af TV2 på Fyn. Desuden er historien om Dorte blevet sendt rundt på mail med en personlig anmodning om at støtte forskning i kvinders hjerter.

Kampagnevideo – hjemme hos mig

Video er et stærkt medie til at give tilskuerne indblik i en hverdag, et sted eller et øjeblik, de ikke selv har kunne være til stede. Når vi producerer video til kampagner, så formålet først og fremmest at sætte menneskelig ansigter, følelser og holdninger på et budskab, som målgruppen vil kunne relatere sig til. For kampagnen “Grønsager i familien” – måske bedre kendt som “6 om dagen” producerede vi seks videoklip. Klippene blev lagt på kampagnesitet Grønsager i familien.

Det er en række patientforeninger og interessentgrupper, der står bag kampagnen, men den bliver implementeret af Kræftens Bekæmpelse. Forud for kampagnen havde Kræftens Bekæmpelse fået foretaget nogle målgruppe undersøgelser og fundet frem til, at deres primære målgruppe var kvinder med børn i alderen 4-14 år. Undersøgelserne viste nemlig, at det i lang udstrækning er mødrene i børnefamilierne, der bestemmer hvad der skal serveres til måltiderne, også selvom det ikke altid er mor, der står for madlavningen. Derfor skulle videoklippene udelukkende rettes mod mødre. Undersøgelserne viste også, mange mødre var motiverede for at få indført mere grønt i familien men de manglede inspiration til hvordan grøntsagerne kunne forenes med deres kræsne børn.

Videoklippene varer hver især på og giver inspiration til at servere grøntsager i en hektisk hverdag, som alle forældre kender til. Vi sigtede efter hjemmevideo stilen – dog under hård vinkling, da hvert enkelte klip havde et klart budskab at formidle.

Lær dine børn at spise grønsager

Isabel var ekstremt kræsen som lille. Derfor begyndte Karin Haugesen at servere to grønsagsretter til aftensmaden og insistere på, at hun skulle smage på det hele, men måtte vælge en ting fra. I dag spiser Isabel stort set alt. (Varighed: 1:51)

Skær grønt til hele dagen

Lisbet Aastrup er enlig mor til to teenagedrenge. Hun starter dagen med at skære grøntsager og stille dem køleskabet. Når drengene kommer hjem fra skole tager de en boks med op foran computeren. (Varighed: 1:56)

Grøntsagsfadet

Om eftermiddagen er mange børn sultne, når de kommer hjem. Hos Joy bliver der serveret grønsager – pænt anrettet på et fad. Det tager den værste sult og toppen af ulvetimen. (Varighed: 1:31)

Involvering af barnet

Stine serverer altid to slags grønsager, som Asta godt kan lide og prøver indimellem en knap så populær grønsag på en ny måde. Stine opmuntrer Asta til at smage på maden ved at tale med hende om hvordan maden smager, og Asta skal smage, og selvom hun ikke kunne lide det sidst hun smagte det. Kan hun stadig ikke lide maden, behøver hun ikke spise den. (Varighed: 1:17)

Æggeuret

Det er ikke altid let at få store drenge til at interessere sig for madlavning. Men når Regitze stiller æggeuret og der skal skrælles, snittes og skæres på tid, så er de med på den værste. På ti minutter kan de hurtigt få fyldt plastik bokse op med grønsager til flere dages aftensmad og snack grønt. (Varighed: 1:12)

Spis grønt til alle måltider

Christian Hovmann, som er kok, giver inspiration til at få sat grøntsager på menuen til alle børnefamiliens måltider. (Varighed: 2:21)

Klippene er blevet brugt som udgangspunkt til en blog, hvor en mor afprøver det grøntsagstip, som videoen fortæller om og blogger i 3 uger om, hvordan det går at afprøve det hjemme.

Kampagnen foregik på bloggen. Her kunne Facebook også være en oplagt mulighed for at nå et endnu bredere publikum med både videoklip og postindlæg. Man kunne med fordel udvidde brugerinvolveringen til også at invitere til målgruppens bidrag med tips og inspiration til hvordan de spiser grønt hjemme – og invitere til bidrag i både billeder og egenproduceret video. Når man vælger at bruge Facebook skal man dog samtidig være indstillet på, at der gives afkald på kontrollen af ekspertrådene. Der kan komme bidrag som andre lader sig inspirere af, men som ikke svarer til de officielle anbefalinger. Det kræver en moderator af Facebook, som løbende kan kommentere på de input der kommer og samtidig holde dialogen i live, hvis man skal kunne opretholde det faglige niveau. Det er omkostningsfuldt, selvom Facebook som udgangspunkt er gratis og det var bl.a. nogle af de overvejelser, der afholdte 6 om dagen fra at bruge Facebook som platform for kampagnen.