Archive for the ‘videooptagelser’ Kategorien

Må kilden se direkte ind i kameraet?

Der sker meget på det videojournalistiske område, og i takt med at flere VJ’s kommer til, opstår der nye trends, som udfordrer gamle dyder. En af den er blikretningen i interviewet.

Jeg er journalist, jeg har været praktikant på tv, og jeg underviser bl.a. fagjournalister i at lave video til web. Jeg falder altid tilbage på tv-journalistiske grundregler – også når jeg laver video på web. Årsagen hertil er mange, men min personlige er nok, at der efterhånden er mange, der producerer video til web. Lige fra total amatør til fotografisk top-professionelt – og man skal finde sin egen niche. Min niche er journalistisk vinklede historier, jeg kalder mig videojournalist, og så er det jo nærliggende at læne sig op ad de tv-journalistiske grundregler.

Den amerikanske VJ guru Michael Rosenblum udfordrer de traditionelle grundregler, primært fordi verden har ændret sig, nu hvor det traditionelle filmhold er skrumpet fra en kameramand (måske en lydmand) og journalist til en VJ i en og samme person. En af de grundregler han udfordrer er blikretningen på interviewpersonen.

Jeg lærte som grundregel nummer 1; interviewpersonen må aldrig se direkte ind i kameraet. Han eller hun skal stå i højre eller venstre side placeret i billedets gyldne snit og kikke mod det tomme felt i billedet. Her skal journalisten stå ved siden af kameraet og have øjenkontakt med interviewpersonen.
Se en demonstration af denne opstilling lavet af Anders Møller Nielsen, som bl.a. underviser på Journalisthøjskolen. http://www.vj-dk.dk/page42.html

Hvorfor er det lige sådan, spørger Michael Rosenblum? Sådan har man bare altid gjort, det var kutymen, da kameramandens styrede kameraet og journalisten skulle have et sted og ved siden af kameramanden uden at miste for meget af interviewpersonens nærvær. Placeringen af interviewpersonen i det gyldne snit har også den funktion, at krydsklipper man mellem flere kilder, som placeres i et fast interviewbillede, så placerer man kilderne i modsatte sider af billedet – så resultatet bliver en form for samtale mellem kilderne – og billedkompositionerne er så markant forskellige, at de markerer et skift til en ny kilde.

På Michael Rosenblums blog rosenblumtv.com har han skrevet blogindlægget Don’t Look At The Camera: who came up with that stupid idea? Han viser bl.a. følgende klip som et eksempel på, at øjenkontakt med linsen virker. Klippet er produceret med professionelt udstyr, hvor kameraet er monteret med en teleprompter. Det er sådan en skærm, som nyhedsoplæsere får deres tekst serveret, når de læser nyhederne op. Det gør at man som seer føler, at man har øjenkontakt med nyhedsværten. På teleprompteren ser Robert McNamara (kilden i klippet) journalisten, som interviewer ham og har øjenkontakt med ham. Vi føler som seere, at vi har øjenkontakten med kilden, og det giver et særligt nærvær.

Jeg må indrømme, at det er ret gribende at have øjenkontakt med en gamle Robert McNamara, som var USA’s forsvarsminister i 1961-1968, og tydeligt kan se følelserne strømme ind over ham og vandet pible frem i hans øjne. Spørgsmålet er bare, om mindre erfarne VJ’s er i stand til at bruge nærværet så intenst.

Adam Westbrook blogger om online video & entrepreneurial journalism, råder sine læsere til at følge Rosenblums forslag – og han har selv eksperimenteret med at få sine kilder til at kikke direkte i linsen. Hvordan synes du det virker?

Måske er jeg bare blevet gammeldags i en alder af 37, men jeg føler, at billedet mister sin balance især med den første interviewperson, der er placeret meget langt ude i højre side af billedet. Til gengæld synes jeg, at det vinder noget nærvær hvor kilden rykker tættere mod midten af billedet – især tredje kilde. Så summa summarum? Jeg fortsætter med mine journalistiske grundregler til kunder, der vil have video, som skal ligne tv. Men jeg vil begynde at eksperimentere der hvor jeg synes, det giver mening.

Nanna og Jeg har fx. produceret video de Kreative Dråber, og her ser Lene Bornemann og Ulla Tønner direkte ind i kameraet – fordi de henvender sig direkte til seeren. De er placeret midt i billedet – hvorimod interviewpersonen er placeret i siden af billedet – og vi fornemmer interviewpersonen i forgrunden. Denne har jeg produceret – de næste i rækken er Nannas værk.

Udfordringen synes jeg stadig er at få kilden (her Lene Bornemann) til at virke naturlig og overbevisende til et kamera. Vi løste det på den måde, at jeg placerede mig lige over kameraet så hun stadig skulle kikke på mig. Jeg kan stadig ikke forestille mig at resultatet kan blive godt, hvis kilde virkelig kikker ind i kameraet – selv garvede tv-værter skal trænes i at tale naturligt og afslappet til et kamera. Det falder altså bare os mennesker mere naturligt at tale til et menneske, så man må finde en vinkel, hvor både VJ og seer har øjenkontakten med den der interviewes.

Hvis jeg selv skal til at eksperimentere mere seriøst med det her, så vil jeg nok forsøge mig med en teleprompter løsning. Man kan leje sådan en eller købe et kit, hvor man bruger sin iPad til omkring 4000 kroner. Men det var nok værd at afprøve det først for at se, om det virker.

Lav selv video: optagelser

Når du laver videooptagelser med små videokameraer, så er lyset, lyden og ro på billedet noget af det vigtigste at huske.

Lyden og ro på billedet

Det mest optimale udstyr til videoproduktion til web er et lille digitalt kamera, et stativ og en ekstern mikrofon. Har du ikke stativ, så hold kameraet i ro ved at støtte albuen mod en mur eller sid på hug og støt albuen mod dit knæ. Brug begge hænder og prøv at holde kameraet så stille som muligt. Har du ikke ekstern mikrofon, så gå så tæt på interviewpersonen som muligt og træk jer væk fra baggrundsstøj.

Indstil kameraet

Sørg for at kameraet er indstillet til at optage i Standard Definition (SD) eller  720p. Video til web bør aldrig optages i HD eller i højere end 25fps, da de ikke kan vises i så høj opløsning på computeren og mange computere har svært ved trække så tunge filer.

Check at lyden er god til det interview eller det sted du skal optage. Skal der skrues lidt op eller ned?

Er du indenfor kan du indstille kameraet til en halvmørk location. Både lyd og lys instilles i værktøjsmenuen, på Kodak zi8 er det knappen længst ude til venstre.

Interview optagelser

Det er en god ide at finde en særlig plads til interviewet, hvor du kan holde kameraet i ro og baggrunden er rolig men sætter scenen for historien. Lysforholdene skal også være gode. Er du indenfor, så opsøg dagslyset fra vinduerne – stil interviewpersonen med siden til vinduet eller stil dig selv med siden eller ryggen til vinduet så dagslyset falder ind på ansigtet af interviewpersonen, så man kan se begge øjne.

Placer interviewpersonen, så der er lidt luft i den ene side af billedet. Der hvor der er luft, skal du stille dig, så personen kikker i din retning, når han/hun taler. På den måde virker det som om, at personen kikker seerne i øjnene frem for ud af billedet.

Dækbillede optagelser

Tag din dækbilled-checkliste frem og afsondre terrænet for processer du kan optage. Lyden er ikke så væsentlig her men undgå at filme mod solen. Undgå zoom og panorering. Vælg en position og hold kameraet stille i mindst 6 sekunder. Skift position ved fx at rykke tættere på eller zoome ind på en detalje, som du igen holder stille i mindst 6 sekunder.

På et Kodak zi8 findes en makro/mikro knap på toppen af kameraet. Ved detaljer – vælg mikro indstillingen (billedet af en blomst), det giver et skarpere billede, når du går tæt på (bemærk at kameraet ikke kan zoome i denne indstilling). Ved optagelser med større afstand til objektet og interviewbilleder, vælg makro indstillingen (billedet af bjerge).

Bed gerne personen du filmer om at gentage processen to eller tre gange og flyt din position så du filmer oppefra, nedefra, tæt på, langt fra, men forgrund (fx en gren i forgrunden eller en profil af en person i forgrunden).

Er der noget interviewpersonen har fortalt i interviewet, som du let kan vise i dækbilleder?

Tag dig god tid til dækbillederne, det er dem, der gør klippet spændende og professionelt at se på.

Læs mere om at lave dækbilleder, der følger processer under planlæg din video.

Lav selv video: tilrettelæg din journalistiske video

Før du drager ud i verden og laver optagelser, så planlæg din video så meget som muligt. Planlægningen omfatter bl.a. for-interview og/eller research, nogle noter om, hvordan du forestiller dig klippet vil se ud og en liste over de optagelser, du skal have med hjem.

Vinklen på din historie

Hvem vil du interviewe, og hvad skal vedkommende fortælle? Ring gerne i forvejen og aftal, hvornår du skal møde op og tal samtidig interviewet igennem. Det er her du får en klar fornemmelse for, hvor der ligger en interessant historie, hvad du skal spørge mere ind til i interviewet, når du står  på gaden med dit kamera. Med en god fornemmelse for vinklen på din historie, kan du bedre visualisere og planlægge hvilke dækbilleder, du skal have med hjem.

Stikord til interviewet

Når du ved, hvad din interviewperson kan fortælle, kan du planlægge interviewet mere i dybden. Prøv ikke at skrive spørgsmål ned, men de svar som du gerne vil høre. Det er ikke så vigtigt, hvordan du spørger, men det er vigtigt i den endelige redigering, hvordan interviewpersonen svarer. Lyder svaret fx “ja” så skal du have spørgsmålet med i den endelige redigering, for ellers forstår man ikke sammenhængen. Et spørgsmål kan fx godt lyde; “kan du prøve at fortælle, om dengang det hele startede?” Det lægger naturligt op til at vedkommende selv skal formulere en start på sin fortælling.

Hiver du fat i en tilfældig interview person på gaden, så kan du planlægge din vinkling lidt på stedet. Du kan sætte dig ned og snakke interviewet kort igennem før du tænder for kameraet. Du forbereder personen ved at sige, at “det du fortalte med dine lange arbejdsdage, det vil jeg gerne høre mere om i videooptagelserne”.

Dækbilleder

Dækbilleder bruges i den endelige redigeringsfase til:
1. At danne et visuelt indtryk for seerne helt fra starten; hvor er vi henne og hvad handler denne video om.
2. At vise det interviewpersonen fortæller – ved at understøtte det i levende billeder
3. At skabe stemning og fremdrift i historien ved at vise små procesorienterede billedfortællinger fra det sted, du optager din video.

Lav en checkliste for dækbilleder og sørg for at få følgende med hjem:

  • Sæt scenen, fx er vi på en kirkegård, vis gravsten, er vi på et badeværelse kunne startbilledet være skiltet af et herretoilet eller en finger der trykker på skyl-ud knappen, eller er vi i en kiosk kunne startbilledet være kioskejeren der trykker på kasseapparatet og klirrer med mønterne. Kombinationen af lyd og billede hjælper seerne til at danne sig et indre stemningsbillede allerede før den fortalte historie er begyndt.
  • Find 3-5 små processer, som du kan vise på video. En proces har en start, en handling og en slutning. En proces kan fx være, mand der vasker hænder, tænder vandhanen, tager sæbe i sæbebeholderen, gnider sæben ind i hænderne, skyller hænderne, slukker for vandhanen, tager en papirserviet i servietholderen, smider servietten i skraldespanden. Hvor hvert trin i processen er der muligheder for forskellige skud. Fx kunne du lave nærbilleder af hånd drejer på hanen, hånd trykker sæbe ud, hænder skummes, hænder skylles, hånd tager papirserviet osv. I disse nævnte handlingspunkter er der mulighed for flere vinkler af skud. Vandhanen oppefra (fra håndvaskerens synsvinkel), sæbebeholderen nedefra, affaldskurven nedefra. Der vil selvfølgelig være grænser for hvor mange gange man kan bede folk om at gentage den samme proces, men to til tre gange kan man sagtens bede om. En proces kan også være mand fejer blade op (og laver helt naturligt den samme proces flere gange), kioskejer sætter varer på hylderne (henter kasser i baglokalet, åbner kassen, rydder en hylde og sætter flere varer af samme vare på hylden. En slutning på processen kan være mand i badeværelset smider papir i kurven, det kunne være den lukkede dør efter han er gået ud af badeværelset.
  • Er der noget i interviewet, som er nemt at billeddække? Fortæller kioskejeren om at de tunge kasser er de værste, så bed ham løfte en tung kasse.

Læs mere om optagelser